• Information (15.7.2008): Wonderfuld Copenhagen, Tivoli og SAS forsøger målrettet at ‘brande’ København som en attraktiv destination for homoseksuelle. Tivoli satser på de homoseksuelle med arrangementet Tivoli Goes Gay, og SAS sætter ekstra fly ind for at flyve de homoseksuelle deltagere i Outgames 2009 til København.

    Hos Københavns turismeorganisation, Wonderful Copenhagen, er kommunikationschef Peter Rømer Hansen overbevist om, at det er en god strategi at satse på rige, homoseksuelle turister. »De homoseksuelle er et spændende segment for os, fordi de har et højt forbrug og rejser meget. Og så er de trend-sættende, hvilket er en gevinst for resten af vores branding af København,« siger han.

    Men aktivister sætter spørgsmålstegn ved, om satsningen på købestærke homo’er reelt er til de homoseksuelles fordel. Lotte Knold, feministisk aktivist og en af arrangørerne bag DIY Queerfestival, som beklager, at det tilsyneladende kun er de rige homoseksuelle, virksomhederne finder interessante. »Problemet ved Tivolis og SAS’s initiativer er, at man kun forsøger at tiltrække en bestemt slags homoer – dem med penge. Det giver ikke større accept i samfundet, at man kun bliver accepteret, hvis man tjener penge, lever i registreret parforhold og er en god forbruger,« siger hun til Information.

    Kilder:

    No Comments
  • Nyhedsavisen (9.4.2008): World Outgames har svært ved at skaffe sponsorer og kan ende som en alvorlig ørefigen for skatteyderne, og ledelsen må skære ned. Der mangler 35 mill. kr. World Outgames i 2006 i Montreal endte med konkurs efter et underskud på 30 mill. kr.

    Her til foråret har World Outgames skaffet sig følgende sponsorer:

    • Tuborgfondet støtter med 1,8 milk. kr.
    • SAS støtter med flybilletter for 500.000 kr.
    • Andre sponsorer støtter med godt 2 mill. kr.

    Nyhedsavisen (13.4.2008): Københavnske kulturpolitikere besluttede med åbne øjne at poste 23 mill. kr. i World Outgames, selv om det stod klart at arrangementet i Montreal endte med et underskud på 30 mill. kr. Et forhold, som det konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Peter Schlüter, kritiserer.

    Under en tur til World Outgames i Montreal i 2006 fik kulturborgmester Martin Geertsen (V) resten af kulturudvalget ved selvsyn blik for stævnets manglende potentiale og professionalisme. I en nærmest mennesketom canadisk sportshal kunne man opleve daværende kulturborgmester Martin Geertsen (V) hoppe i spilletrøje og shorts for at hjælpe et dansk håndboldhold i undertal.

    Politikerne tøver dog ikke med fortsat at støtte World Outgames. For socialdemokraten Morten Westergaard er der tale om værdipolitik: »Vi ønsker at støtte et arrangement, der virker mangfoldigt. Der skal være plads til mennesker med alle typer observans, og World Outgames kan være med til at udvide danskernes horisont, som er blevet mindre og mindre de senere år,« argumenterer Morten Westergaard.

    Venstres Leslie Arentoft er mere pragmatisk. Han bemærker at homoseksuelle ofte trækker i spenderbukserne, når de leger turister. Derfor forventer han også en pæn indtjening til de københavnske butikker, restauranter og hoteller. Men ligesom sin socialdemokratiske kollega glæder han sig først og fremmest til et par livlige uger i juli og august 2009:

    »Jeg håber, at københavnerne får nogle fornøjelige dage. Da vi besøgte de første Outgames-lege i Montreal, så vi en fantastisk livsglæde på alle tider af døgnet. Homoseksuelle forstår virkelig at feste igennem. Som tilskuer er det til gengæld begrænset, hvad man får ud af idrætsstævnerne,« erfarer han.

    Leslie Arentoft bemærker, at opbakningen til stævnet også skyldes, at København vil bevise at de er i stand til at arrangere store store stævner. Det har betydning, hvis København skal have værtskabet for for eksempel OL.

    Læs også:

    No Comments
  • Nyhedsavisen (8.4.2008): World Outgames – et idrætsstævne for homoseksuelle – er ramt af en skandale. Direktør Uffe Elbæk brugte i november 2007 ca. 9000 kr af stævnets kasse på at tage til et privat bryllup i Dallas, Texas. World Outgames er næsten udelukkende finansieret af Københavns Kommune, der indtil videre har støttet projektet med 23 mill. kr.

    Nyhedsavisen (8.4.2008) : Uffe Elbæk mener selv, at brylluppet gav ham en unik mulighed for at mødes under uformelle former med potentielle pengedonorer. Lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, mener at det kompliceret at vurdere, om Elbæk har overtrådt loven, da Outgames er oprettet som et anpartsselskab. Men hvis selskabet havde været offentligt, ville Uffe Elbæks posteringerne have været ulovlige.

    I Københavns Borgerrepræsentation ønsker Karin Storgaard (DF) og Bjarne Fey (SF) at sagens kulegraves.

    Nyhedsavisen (9.4.2008): Uffe Elbæk anklages også for nepotisme og lovbrud.

    • Uffe Elbæks søn arbejder som ansat i reklamebureauet Primetime Kommunikation, med at skaffe World Outgames og far omtale.
    • Uffe Elbæks efter eget udsagn »bedste, nærmeste og ældste ven«, Jørgen Smidstrup, udarbejder grafik til World Outgames. Jørgen Smidstrup fik 94.660 kroner fra World Outgames i 2007.

    Nyhedsavisen (10.4.2008): Kulturborgmester Pia Allerslev (V) har fuld tillid til Uffe Elbæk: »Jeg har stadig fuld tillid til Uffe Elbæk. Hverken det I har skrevet i avisen i går eller i dag får mig til at vakle. Hvis der skulle komme mere frem, må vi se på det,« siger kulturborgmester Pia Allerslev. Hos Sosicaldemokraterne har man samme holdning: »Jeg kan kun sige, at socialdemokraterne foreløbig er trygge ved ham som direktør,« sagde Simon Strange efter et møde i kulturudvalget, hvor sagen blev gennemgået.

    Nyhedsavisen (11.4.2008): De Konservative i Borgerrepræsentationen mener til gengæld at nepotisme og pengerod må få konsekvenser for ledelsen, der bør skiftes ud.

    »Når man ser på, hvor lidt de har opnået, så kan man spørge, hvad de over 20 ansatte får tiden til at gå med. Hvis vi ikke får rettet op, så ender det i en bragende fiasko – på linie med det seneste Outgames-arrangement i Canada, der endte med et underskud på 30 millioner,« siger Peter Schlüter.

    Læs også:

    • Chef for homo-OL skal stå skoleret, Nyhedsavisen, 9.4.2008


    No Comments