• Et flertal (S, SF, Enh.) i Københavns Borgerrepræsentation vil straffe hovedstadens friskoller økonomisk, hvis de ikke optager børn med indvandrerbaggrund, skriver Berlingske (4.9.2009).På Christiansborg er uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (Kons.) positiv overfor en forsøgsordning. Det afviser både Venstres undervisningsminister Bertel Haarder – der opfordrer de københavnske politikere til at »tale pænt« til friskolerne (Berlingske, 4.9.2009) – og uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen, der kalder afvisningen »hjerteblod« og advarer mod udhulning af hele princippet bag friskoleordningen (Kristeligt Dagblad, 4.9.2009). Også de Radikales Marianne Jelved, afviser et forsøg med henvisning til forældrenes grundlovssikrede ret til at lave frie skoler  (180Grader, 4.9.2009).

    Hos Danmarks Privatskoleforening understreger formand Knud Ernst, at friskolerne tager socialt ansvar. Han finder det svært provokerende, at politikerne vil placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces på friskolerne (Berlingske, 4.9.2009).

    Læs også:

    • Friskoleprojekt er en fiasko, Berlingske, 4.9.2009
    1 Comment
  • Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts blev fra flere sider benyttet som anledning til på ny at sætte fokus på debatten om forbud mod sexkøb.

    Sverige har kriminaliseret sexkøb, og om få måneder vedtager det norske Storting at forbyde køb af sex. Kvindeorganisationer frygter, at Danmark dermed bliver Nordens ‘Red Light District’:

    Det er en af årsagerne til at 8. marts initiativet har lanceret kampagnen Tag Stilling Mand i tiden op til 8. marts. Organisationerne bag kampagnen mener at køb af sex bør forbydes i Danmark:

    • Kronik: Forbyd sexkøb og kriminaliser kunderne, Jyllands-Posten, 2.1.2008
    • Mandlige kändisser siger nej til købesex, Politiken, 27.2.2008
    • Tidligere prostitueret: Forbud mod sexkøb er nødvendigt, Politiken, 7.3.2008

    I Sexualpolitisk Forum er man ikke overraskende uenig. En del prostituerede og alfonser føler deres lukrative forretning truet og er gået til modangreb, blandt andet ved at lancere netstedet sexarbejde.dk:

    • Sexarbejdere går til modangreb på Kvindesamfund, 180Grader, 5.3.2008
    • Prostituerede kræver anerkendelse, Berlingske, 5.3.2008
    • »Vi er ikke ofre. Vi er kvinder«, Berlingske, 6.3.2008
    • Prostituerede raser over bedrevidende feminister, Nyhedavisen, 7.3.2008
    • Prostitueret – stakkel eller selvstændig?, Jyllands-Posten, 8.3.2008

    De prostituerede får delvist stætte at Institut for Menneskerettigheder, hvor Birgitte Kofod Olsen mener, at man bør »fastholde respekten for, at der jo også er noget, der hedder selvbestemmelsesret og retten til frit at vælge erhverv«:

    Politiske reaktioner

    Prostitution blev afkriminaliseret i 1999 (1998-99 – L 43) efter forslag fra regeringen Nyrup IV. Kun Dansk Folkeparti, Konservative, Kristendemokraterne, Tove Fergo (V) og Christian Mejdahl (V) stemte imod.

    Siden har prostitution har ikke for alvor været i fokus i Folketinget. Der har været noget fokus på:

    Forbud mod køb af sex har været foreslået af Kristeligt Folkeparti i 2003 (2002-03 – L 132). Kun Kristeligt Folkeparti og 3 socialdemokratiske folketingsmedlemmer (Jytte Andersen, Ritt Bjerregaard, og Mette Frederiksen) stemte for, mens SF ikke tog stilling.

    Fortalerne for at forbude køb af sex findes især hos de Radikale og på venstrefløjen, men i følge en hurtig undersøgelse foretaget af Værdipolitik.dk, støtter ingen af disse partier forslaget. På den anden side af folketingssalen overvejer Dansk Folkeparti at støtte et forbud.

    Læs også

    • Dansk Kvindesamfund: Prostitution er køb af et andet menneske – 180Grader: Hvorfor det?, 180Grader, 29.2.2008
    • Ekspert: Prostitution er et fattigdomsproblem, Politiken, 4.3.2008
    • Leder: Sexkøb ikke o.k., Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

    (opdateres)

    No Comments
  • Enhedslisten vil lade danskerne frit vælge køn. I et beslutningsforslag (B 65, 2007-08, 2. samling), foreslår partiet at myndige personer:

    • frit skal kunne bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn
    • selv skal kunne vælge, hvilke kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke
    • have ret til offentlig betalt kønsskifteoperation efter grundig vejledning

    Forslaget begrundes med at »Enhedslisten afviser et system, der juridisk og kulturelt belønner én bestemt livsform, nemlig kernefamilien og den konventionelle kønsidentitet« og kritiserer endvidere at »det kønsmærkede cpr-nummer er med til at opretholde ideen om køn som noget naturligt og medfødt.«

    Samtidig påstår Enhedslisten at cpr-systemts opdeling af mennesker i køn er med til at forhindre ligestilling, og indirekte sammenlignes tilstanden med racisme og forskelsbehandling baseret på social baggrund eller politiske præferencer:

    »(…) køn såvel som klasse, race, etnicitet osv. er sociale kategorier, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Et cpr-nummer bør ikke markere køn, lige så lidt som det bør markere klasse, race, politiske tilhørsforhold, nationalitet eller nogen andre sociale kategorier. Dels afspejler personnummeret et system, der bygger på ulighed mellem køn, dels er det medvirkende til, at denne ulighed bibeholdes til nogles fordel og andres ulempe.«

    Enhedslisten har tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag (B 142, 2006-07), som indeholdt en bredere formulering, der blandt andet ville have givet alle uanset køn og seksuel orientering »samme muligheder«.

    Dengang afvist alle øvrige partier forslaget. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) påpegede, at køn i hans verden var en medfødt omstændighed, og kritiserede samtidig Enhedslistens udgangspunkt om, at køn er en social kategori, der tjener til at skabe og fastholde ulighed. Fra oppositionen lød der dog mildere toner. Lene Hansen (S), Lone Dybkjær (Radikale) og Kamal Qureshi (SF) takkede Enhedslisten for at sætte fokus på emnet. Lene Hansen (S) ønskede at sætte yderligere fokus på problematikken, mens Lone Dybkjær var åben for skatteyderbetalte kønsskifteoperationer. Det afviste Kamal Qureshi til gengæld.

    No Comments
  • Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentog tirsdag sin modvilje mod religion i det offentlige rum:

    »Jeg har samtidig den opfattelse, at det ville være ønskeligt med mindre religion i det offentlige rum. Jeg tror, at det ville tjene mange gode formål i det danske samfund, hvis det offentlige rum var befriet for religiøse manifestationer«

    Udtalelsen faldt i forbindelse med debatten om Asmaa Abdol-Hamid (Enhedslisten), der som førstesuppleant for Johanne Schmidt-Nielsen (MF) kan blive den første muslimske kvinde med slår, der går på Folketingets stalerstol. Dansk Folkeparti har protesteret kraftigt og truet med at udvandre, hvis den situation opstår, men den holdning deler Anders Fogh ikke.

    Kilder:

    • Fogh: Mindre offentlig religion, tak!, Jyllands-Posten, 26.2.2008
    • Fogh er klar til tørklæde på talerstolen, Politiken, 26.2.2008
    • Fogh forsvarer Asmaa, DR Nyheder, 26.2.2008
    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (20.12.2007): Meget tyder på at et flertal uden om regeringen og Dansk Folkeparti vil give homoseksuelle ret til adoption.

    Det radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl har tidligere sammen med venstrefløjen fremsat forslag om at give registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn (B61,2005-06, B6, 2004-05, 2. samling).

    Nu vil Ny Alliance stemme for forslaget, og det vil enkelte medlemmer af regeringspartierne formentlig også.

    Charlotte Dyremose (Kons), Karsten Lauritzen (V), Sophie Løhde (V) og løsgængeren Pia Christmas-Møller overvejer at stemme for. De to grønlandske folketingsmedlemmer støtter ligeledes forslaget, mens de to færøske folketingsmedlemmer vil undlade at stemme.

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (12.11.2007): Kun Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har en klar og konsekvent politik, når det kommer til etiske spørgsmål som aktiv dødshjælp og organdonation. Socialdemokraterne, Ny Alliance og Radikale Venstre har en ambition om at have en fælles etik, men med mulighed for at blive fritstillet. I de øvrige partier stilles folketingsmedlemmerne ofte frit i etiske spørgsmål.

    Professor Erik Albæk fved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ole Thyssen, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København, mener begge at det er en dårlig strategi fordi etiske spørgsmål er vigtige for vælgerne og kan flytte stemmer.

    No Comments
  • Jydske Vestkysten (4.11.2007): Ny Alliances Inge-Lene Ebdrup vil give lesbiske med’mødre’ ret til ‘fædre’orlov.

    En lesbisk partner til en mor har ingen juridisk anerkendelse som forælder fra fødslen og må vente 5-6 måneder på at adoptere barnet.

    Inge-Lene Ebdrup mener at lovændringen er en naturlig konsekvens af, at lesbiske har fået ret til kunstig befrugtning.

    Dermed stiller hun sig på linie med Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten.

    No Comments
  • Jyllands-Posten (22.10.2007): Danske politikere fra begge sider af Folketingssalen kommer ikke til at savne Jaroslaw Kaczynski som polsk ministerpræsident.

    Dansk Folkepartis Søren Espersen har været glad for tvillingerne Jaroslaw og Lech Kaczynskis stærke holdning til EU, men mener de har været »skrupskøre«, når det gælder homoseksuelles rettigheder og i religiøst-katolske spørgsmål, og han finder derfor, at valgresultatet er godt for både Polen og EU.

    Også Enhedslistens Rune Lund er glad for Jaroslaw Kaczynskis valgnederlag. »Sådan en abort-hader og konservativ, forstokket politiker kommer jeg ikke til at savne. Jeg har tænkt, at det var forfærdeligt, at et så stort land i Europa har haft en så reaktionær politiker,« siger Rune Lund.

    No Comments
  • Berlingske (3.10.2007): Et stigende antal enlige kvinder lader sig inseminere, siden det fra 1. januar har været tilladt for læger at inseminere enlige og lesbiske.

    Det var forventet, at lesbiske ville løbe fertilitetsklinikkerne på dørene, men i stedet er det selvstændige kvinde, som bliver insemineret.

    Loven (L151), der tillod inseminering af enlige og lesbiske blev vedtaget af et flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, S, Enhedslisten og 9 Venstrefolk: Jens Rohde (udtrådt), Gitte Lillelund Bech, Flemming Damgaard Larsen, Irene Simonsen, Tina Nedergaard, Hans Andersen, Inge-Lene Ebdrup (nu Ny Alliance), Michael Aastrup Jensen og Ellen Trane Nørby.

    Læs også:

    • Travle karrierekvinder får børnene uden mænd, Berlingske, 3.10.2007
    • »Jeg vil hellere have Thomas alene end slet ikke at have ham«, Berlingske, 3.10.2007
    No Comments
  • Metroxpress (13.7.2007): Hvis Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen efter næste valg, vil der sandsynligvis være flertal for at give lesbiske ret til ‘fædre’orlov.

    Det radikale Venstre (Simon Emil Ammitzbøl og Lone Dybkjær) fremsatte sidste år beslutningsforslag (2006-07, B11) om at ‘ligestilling af forældrepar af samme køn’. Forslaget blev ikke vedtaget. Venstre, Konservative og DF stemte imod, mens Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de Radikale selv stemte for (se afstemningsresultat her).

    No Comments