-
Bloomberg (23.2.2011) / Børsen (25.2.2011): Et statsbankerot truer ikke USA i fremtiden. Det er allerede indtruffet, mener amerikansk økonomiprofessor. Laurence Kotlikoff, økonomiprofessor ved Boston University, skriver i en spalte for nyhedsbureauet Bloomberg, at beviset på “konkursbegæringen” findes i præsident Barack Obamas seneste statsbudget, der blev fremlagt for lidt over en uge siden – og som skaber splid mellem demokrater og republikanere.
Kotlikoff har tidligere advaret om, at USA var på vej mod de facto konkurs.
-
Når amerikanerne på søndag aften sætter sig foran fjernsynet for at se Indianapolis Colts og New Orleans Saints tørne sammen i SuperBowl nr. 44 vil de også støde på en reklame som på forhånd har skabt voldsom debat.
Tv-statione CBS har sagt ja til at bringe en 30 sekunder lang reklame med NFL-spilleren Tim Tebow (Florida Gaitors). Det er organisationen Focus on the Family, som står bag reklamen, og som håber at kunne sætte fokus på traditionelle familieværdier og livets ukrænkelighed. I reklamen vil seerne høre om Tim Tebow og hans forældre Bob og Pam, som var gravid med hendes femte barn mens parret var missionærer på Filippinerne. Under opholdet pådrog Pam Tebow sig amøbedysenteri, og medikamenterne truede det ufødte barn. Lægerne anbefalede en abort, men Pam nægtede.
CBS og andre større tv-stationer har tidligere afvist at bringe reklamer, der kan anses som polariserende. Focus on the Familys talsmand, Gary Schneeberger, undrer sig over kontroverserne og anser reklamen for at være en »personlig beretning om kærligheden mellem en mor og hendes søn«. Det er grupper af aborttilhængere dog ikke enig i. De vil forsøge at få CBS til at afvise reklameindslaget, selv om det i følge en kilde hos CBS hverken indeholder ordene »abortion« eller »pro-life«.
Et 30-sekunders indslag under SuperBowl koster i følge ABS News mellem 2,5 og 2,8 millioner dollars. CBS har solgt alle de ledige pladser, men har måttet undvære traditionelle annoncører som General Motors, Pepsico og Fedex. En håndfuld personer har via en øremærket donation sikret at Focus on the Family har kunnet betale indslaget.
Kilder:
- Tim Tebow Super Bowl Ad: Anti-Abortion Commercial to Air, ABC News, 26.1.2010
- Tebow-abortion ad flap adds to Super Bowl hype, USA Today, 27.1.2010
- Confirmed: Tim Tebow Superbowl Ad Set to Run, LifeSiteNews.com, 18.1.2010
Læs også:
- Ja til abort, nej til bøsser og transseksuelle, Politiken.tv, 7.2.2010
(opdateret 7.2.2010)
-
USA’s præsident Barack Obama, vil fjerne de restriktioner, som homoseksuelle er underlagt i forbindelse med tjeneste i de amerikanske styrker. »Don’t ask, don’t tell«-politikken blev indført i 1993 under præsident Clinton og tillader homoseksuelle at gøre tjeneste i de væbnede styrker – så lang tid de ikke er åbne om deres seksuelle orientering.
Kilder: CNN, Berlingske, Politiken, DR Nyheder
-
Den muslimske verden så Obama som et symbol på retfærdighed. Men det varede kun, indtil han skulle bestå den første test: konflikten i Gaza ved årets begyndelse. Samtidig tror hver 10. amerikaner, at Obama er muslim.
Kilder:
- Muslimer vil ikke høre på Obama (debatindlæg), Kristeligt Dagblad, 3.4.2009
- Hver 10. amerikaner tror Obama er muslim, Kristeligt Dagblad, 3.4.2009
-
Barack Obama vandt præsidentvalget i USA på mantra om forandring. Et af de områder, hvor præsident Obama helt sikkert vil skabe forandring er USAs abortlovgivning. Obamas abort-politik har længe sat ekstra dybe furer i ansigtet hos flere menneskerettighedsfortalere i USA, primært af
- Mexico City Policy blev første gang indført af Reagan og genindført af George Bush, Jr. Den betød stop for statsstøtte til ulandsorganisationer, der udfører aborter, udfører lobby-virksomhed eller offentlige kampagner for fri abort, eller tilbyder rådgivning med henblik på abort. Obama vil efter al sandsynlighed bruge sin beføjelser til at omgøre Mexico City-politikken allerede i sin første uge som præsident. [1] [2] [3] [4]
- The Hyde Amendment blev først vedtaget i Kongressen i 1976 og forbyder brugen af føderale midler til at betale for provokerede aborter, undtagen i situationer, hvor moderens liv er i fare, eller hvor graviditeten skyldes voldtægt eller incest. Obama bliver rost af abort-tilhængere for at ville afskaffe loven. [5] [6] [7]
- Freedom of Choise Act (FOCA) er et lovforslag, der på føderalt plan gør abort en grundlæggende rettighed når den gennemføres for at beskytte »moderens liv og helbred«. I følge en højestretsdom (Doe v. Bolton) fra 1973, dækker begrebet »moderens helbred« over fysisk, følelsesmæssigt, psykologisk og familiemæssigt helbred, samt kvindens alder – kort sagt alt, hvad kvindens læge mener er relevant for kvindens velbefindende. Obama vil underskrive FOCA, hvis den bliver vedtaget af Kongressen. Lovforslaget bliver rost af abort-tilhængere for med et pennestrøg at fjerne mange af de restriktioner på abort, som flere stater har indført. [5] [8] [9] [10]
- FOCA er et modstykke til forbudet mod partial birth abortion (PBA). Partial birth abortion er en abortmetode, hvor det levende foster bliver trukket ud med benene først, kun for at blive inden hovedet kommer ud. Proceduren udføres på primært på 18 til 26 uger gamle fostre. Obama har sagt, at han ville have stemt imod forbudet mod partial birth abortion, hvis han havde haft sæde i Kongressen på det tidspunkt. [11]
- I USA blev fri abort indført ved at et flertal af såkaldt liberale højesteretsdommere omfortolkede forfatningen. Dommen, der omtales som Roe v. Wade, har siden 1973 forhindret staterne i at begrænse adgangen til fri abort. Den danske abortlovgivning ville fx. være forfatningsstridig i USA, da den begrænser adgangen til abort efter 12. uge. Obama vil udelukkende udpege højesteretsdommere, der anser fri abort for en forfatningssikret rettighed. Højesteret er pt. næsten ligeligt splittet omkring abortspørgsmålet og flere af dommerne nærmer sig pensionsalderen kraftigt. Ved at udpege liberale dommere kan Obama derfor få held til at fastlåse amerikansk abortpolitik i helt op til 25-50 år fremover uden at skulle igennem en demokratisk lovgivningsproces. [12]
Kilder:
- [1] Restoration of the Mexico City Policy Concerning Family Planning, USAID, 22.1.2001
- [2] Sources: Obama may quickly reverse abortion policy, CNN, 19.1.2009
- [3] Obama may reverse Bush policies on stem cells, drilling, abortion, CNN, 4.12.2008
- [4] Obama Executive Orders Will Force Abortion, Embryonic Stem Cell Funding, LifeNews, 9.11.2008
- [5] Obama’s Abortion Extremism, Robert P. George, The Public Discourse, 14.10.2008
- [6] Hyde Amendment, Wikipedia
- [7] Sen. Barack Obama’s RH Issues Questionnaire, RH Reality Check, 21.12.2007
- [8] Freedom of Choise Act, Wikipedia
- [9] Doe v. Bolton, Wikipedia
- [10] Obama’s Abortion Bombshell: Unrestricted Abortion Over Wishes of Individual States a Priority for Presidency, LifeSiteNews, 10.6.2008
- [11] Barack Obama Defends Opposition to Partial-Birth Abortion Ban in Interview, LifeNews, 27.4.2008
- [12] 35 år med Roe v. Wade
-
Kristne skal ikke bruge deres tro politisk uden at tage hensyn til Bibelens sandheder. For dermed bliver troen til en ideologi og mister sin uafhængighed. Det siger 80 teologisk konservative kristne ledere i USA, som har lavet et nyt manifest under navnet »An Evangelical Manifesto«.
Dokumenter:
- An Evangelical Manifesto (PDF)
Læs også:
- Gruppen hjemmeside: anevangelicalmanifesto.com
- ‘An Evangelical Manifesto’ criticizes politics of faith, CNN, 2.5.2008
- Manifest vill hindra ledare använda tron i politiken, Dagen.se, 8.5.2008
- Advarsel mod at bruge tro politisk, Kristeligt Dagblad, 8.5.2008
-
Lifenews.com (16.4.2008): Den republikanske præsidentkandidat finder det svært ikke at vælge en vicepræsidentkandidat med et ‘pro-life’ standpunkt. Det sagde McCain i et interview med Chris Matthews på tv-stationen MSNBC.
-
Den 22. januar markeres en skelsættende begivenhed i amerikansk abortpolitik. Menneskerettighedsorganisationer vil benytte den årlige National Sanctity of Human Life dag, som Reagan indstiftede i 1984, til at sætte fokus på højesterets betydning forud for præsidentvalget, mens abort-tilhængere vil fejre 35-års dagen for domsafsigelsen i retssagen Roe v. Wade uden at kæde det sammen med Reagans mærkedag.
Norma L. McCorvey (“Jane Roe”) – en kvinde bosiddende i Texas – sagsøgte i 1970 staten Texas (repræsenteret ved Henry Wade). McCorvey hævdede at være gravid som følge af voldtægt og krævede på den baggrund adgang til at få en abort. Den føderale distriktsdomstol gav McCorvey ret og baserede sin afgørelse på det niende tillæg til USA’s forfatning. Sagen blev appelleret og endte i 1971 i USA’s højesteret, hvor der på grund af dommerudskiftninger først blev afsagt dom d. 22. januar 1973.
I domsafsigelsen tog flertallet af dommerne udgangspunkt i, at det fjortende tillæg til forfatningen sikrede privatlivets fred. Og da dommerne fandt, at vidnerne ikke kunne blive enige om, hvornår livet begynder, fastslog de at privatlivets fred indebar retten til at få en abort.
Højesteret havde dermed – selv om det 14. tillæg til USA’s forfatning intet nævner om hverken privatliv eller abort – med ét slag gjort abort til en fundamental rettighed sikret af forfatningen.
Ifølge dommen er fri abort tilladt de første tre måneder af graviditeten og de amerikanske stater kan ikke begrænse adgangen til abort i 3. til 6. måned med mindre de kan begrunde begrænsningerne i moderens helbred [1] . Staterne kan dog – med mindre graviditeten bringer moderens liv eller ’helbred’ i fare – forbyde eller begrænse adgangen til abort fra det tidspunkt, hvor barnet kan overleve udenfor livmoderen. Men i en efterfølende højesteretssag – Doe v. Bolton – definerede retten ’helbred’ så bredt, at en kvinde i praksis kan få en abort på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, så længe barnet ikke er levedygtigt.
Dommen berørte lovgivningen i alle 50 stater og har lige siden været genstand for en intens juridisk og politisk kamp mellem menneskeretsaktivister og abort-tilhængere. Fortaler for en forfatningsændring (som den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee [2]) har ikke og får sandsynligvis ikke held med deres ærinde. Til gengæld er afgørelsen med delvis succes udfordret i småbidder af stater, der har indført mindre begrænsninger i adgangen til abort. En del af succesen her skyldes givetvis at højesteret har ændret sammensætning. I USA udpeges højesteretsdommerne på livstid af præsidenten med Senatets godkendelse. Nye udnævnelser har været genstand for mange kontroverser og mange af dommerne er oppe i årene. Det kommende præsidentvalg får derfor stor betydning for amerikansk abortpolitik 25-50 år frem. Samtlige demokratiske kandidater støtter Roe v. Wade og er dermed tilhængere af fri abort som en forfatningssikret rettighed, mens alle republikanske kandidater – uanset deres syn på abort – er imod denne form for juridisk aktivisme.
Indefor de seneste år har nåde Norma McCorvey (‘Roe’) og Sandra Cano (‘Doe’) fortrudt deres medvirken og forsøgt at få deres sager genoptaget. Dette krav er blevet afvist. Andre sager kan dog medvirke til at USA’s højesteret revurderer dommen fra 1973. Men en omstødelse betyder ikke at abort pludselig bliver kriminaliseret i USA. Det er nemlig op til staterne at beslutte.
Noter:
[1] http://www.ppscm.org/roeimpact12-06.pdf
[2] http://www.mikehuckabee.com/?FuseAction=Issues.View&Issue_id=11 -
CNN (24.12.2007): Den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee er kommet under beskydning for at sammenblande religion og politik. Huckabees brøde er at han i en tv-reklame ønskede amerikanerne en glædelig jul:
Her fra Værdipolitik.dk skal der også lyde en glædelig jul til alle vores læsere!
-
New York Times (7.11.2007): Den kendte tele-evangelist Pat Robertson, anbefaler de republikanske vælgere at nominere Rudolph W. Giuliani som præsidentkandidat. Robertsons stjerne hos den kirkelige højrefløj i USA er dalende, men hans anbefaling kan hjælpe Giuliani med at skaffe stemmer blandt vælgere, der er bekymrede for hans liberale synspunkter til abort.