• DR Nyheder (17.4.2007): Justitsminister Lene Espersen kommer ikke igennem med en stramning af reglerne for gadeindsamling.

    No Comments
  • Berlingske (15.4.2007): En række borgerlige polikere vil ikke stemme for Dansk Folkepartis forslag (L113, 2006-1) om at indføre brugerbetaling for kunstig befrugtning af lesbiske. Dermed kan DF ikke opnå flertal for forslaget.

    I følge Berlingske er de borgerlige politikere, der vil stemme imod:

    Fra Venstre
    Birthe Rønn Hornbech
    Irene Simonsen
    Tina Nedergaard
    Hans Andersen
    Michael Aastrup Jensen

    Fra de Konservative
    Helle Sjelle
    Pia Christmas-Møller
    Henriette Kjær
    Per Ørum Jørgensen
    Allan Niebuhr

    Den konservative familieordfører, Helle Sjelle, begrunder modstanden med, at man ikke »mindre end et år efter, at vi havde debatten sidst, og uden at der er kommet noget nyt frem i sagen, kan fratage nogle mennesker de rettigheder, som Folketinget har givet dem. Det synes jeg ikke er rimeligt«

    Den Konservative familieminister har tidligere kommet med samme udmelding.

    Læs også
    Andre artikler om Helle Sjelle

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (7.4.2007): Selv om landets kirker ikke er godt besøgt 2. påskedag, ønsker de mange politikere i folketingets kirkeudvalg at bevare kirkelige helligdage som fridage.

    Hüseyin Arac (S): »Traditionerne skal holdes i hævd. Så længe helligdagene ikke forstyrrer samfundets funktioner, ser jeg ikke nogen grund til at ændre på noget, der fungerer«

    Bente Dahl (kirkeordfører, Rad): »Fridagene er funderet i vores kristne arv, og jeg tror, de flester værner om den måde, vi lever på. Så kan det godt være, at budskabet ikke er ude i alle små hjem, men glæden er. Og glæden funderer sig i budskabet.«

    Jesper Langballe (kirkeordfører, DF): »Antallet af helligdage, og det som de fortæller, hænger sammen. Der er ikke mange danskere, udover præster og teologer, der læser i Bibelen. Derfor er helligdagene den almene kirkedanskers bibel«

    Pernille Vigsø Bagge (kirkeordfører, SF): »Jeg tror, folk tænker på kirken i påsken, selvom de ikke bruger den. Vi har heldigvis en omverden, der gør os opmærksomme på, hvorfor vi holder fri.«

    Kun Enhedslisten er er tilhængere af at ændre på fridagene:

    Jørgen Arbo-Bæhr (kirkeordfører, Enh.): »De kristne må for min skyld selv bestemme, hvornår de holder deres helligdage, men det skal ikke være bestemmende for os andre. Folk skal have bedre mulighed for selv at planlægge deres ferier og fridage, og det kræver, at vi indretter et mere fleksibelt system.«

    Læs også:
    - Forsvarer påskeferien i Vårt Land, Norge (8.4.2007)

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (15.3.2007): Forbundskansler Angela Merkel præsenterer på EU’s 50-års-fødselsdag i denne uge et forslag, der skal få den strandede forfatning på ret køl. Men erklæringen må ikke indeholde et ord om kristendom, Gud eller religion. Det mener 11 ud af 14 danske EU-parlamentarikere.

    Modstanderne af at nævne kristendommen i EU-forfatningen er:

    Britta Thomsen (S): »Jeg vil kæmpe til det sidste mod, at religion og kristendom nævnes i en forfatning«

    Anders Samuelsen (Rad.): »Der er et pres for at skrive de kristne værdier ind i forfatningen, og det er helt forkert, for på den måde giver vi kristendommen forrang i forhold til andre måder at tænke på – såvel religiøse som politiske. Det er en værdiafvejning, jeg ikke bryder mig om.«

    Karin Riis Jørgensen (V): »Forud for næste uges møde i Berlin holder katolske biskopper en to dage lang konference, der har til formål at lægge pres på stats- og regeringscheferne og få kristendommen ind i forfatningen. Men sådan bør det ikke gå.«

    Følgende danske EU-parlamentarikere har ikke underskrevet erklæringen:

    Mogens Camre (DF)

    Søren Søndergaard (Folkebægelsen mod EU)

    Margrethe Auken (SF): »Jeg er ikke uenig i erklæringen, men den er overflødig. … Jeg er sikker på, at Gud og kristendom ikke bliver skrevet ind i forfatningen, for det er der rigtigt mange lande, som ikke vil have.«

    Læs også:
    Erik Bjerarger: Politikerne bakker op om historisk falskneri, Leder i Kristeligt Dagblad, 16.3.2007
    Kai Sørlander: Politikere lider af historieløshed, i Kristeligt Dagblad, 17.3.2007

    No Comments
  • Med bemærkninger om hjemsendelsen af psykisk syge Kosovo-flygtninge, har sognepræst i Sønder Felding og Troldhede Orla Villekjær skabt fornyet debat om præster og politik.

    Links
    Læs Orla Villekjærs prædiken hos DR Kirken
    Se gudstjenesten hos DR Kirken

    Læs også:
    Kristeligt Dagblad (10.3.2007): DR-kirke prædiker mod flygtningepolitik
    Berlingske (10.3.2007): Ny strid om præster og politik

    Reaktioner på prædikenen
    Biskop Karsten Nissen: Tv-prædiken var i orden (Berlingske, 11.3.2007)
    Kirkeminister Bertel Haarder: Præstens mening ikke vigtigere end grønthandlerens (DR Online, 10.2.2007)
    Jesper Langballe (Dansk Folkeparti): Villekær misbruger embedet (JP, 12.3.2007)

    No Comments
  • I dag skal 15-18-årige piger have forældres samtykke til en abort. Det vil SFs Kamal Qureshi ændre på. Og han får støtte fra den Radikale Elsebeth Gerner Nielsen og Socialdemokraternes sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen. Kamal Qureshis begrundelse er, at den kriminelle lavalder er 15 år, at pigen derfor også selv bør kunne træffe beslutning om abort.

    Venstres medlem af Sundhedsudvalget, Preben Rudiengaard afviser at piger under 18 år er modne til at træffe beslutning om abort alene.

    Helle Sjelle (Kons) og Birthe Skaarup (DF) vil ikke afvise forslaget, men vil først tage stilling når der ligger et forslag.

    I forvejen giver lovgivningen mulighed for at myndighederne kan bevilge abort til en pige, hvis det antages af forældrene ud af ‘religiøs overbevisning’ vil afvise datterens ønske.

    Kilder:
    DR Online
    Urban

    Kommentarer slået fra
  • - Kim Christiansen (MF, DF) ønsker en folketingsdebat om ‘politiske prædikener’ (DR)

    - Biskop Kjeld Holm mener at Kim Christiansen vil begrænse præsters forkyndelsesfrihed (DR)

    Kommentarer slået fra
  • Dansk Folkeparti (DF) vil nu forsøge at indføre brugerbetaling for kunstig befrugtning af enlige og lesbiske, skriver Politiken. DF har derfor fremsat et lovforslag (L113, 2006-1).

    I 2006 ændrede (L151, 2005-1) Folketinget lov om kunstig befrugtning. I den forbindelse vedtog et flertal, at enlige kvinder og lesbiske kvinder i lesbisk parforhold skulle kunne modtage behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen uden beregning. Venstre-folkenene Søren Pind, Peter Christensen og Jørgen Winther forsøgte af hindre dette.

    Birthe Skaarups (sundhedsordfører, DF) begrundelse for at ønske denne mulighed fjernet er at der er bedre ting at bruge pengene på. I følge bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 6) vurderedes de offentlige ekstraudgifter til 1,2 mio. kr.

    Venstres familieordfører Inger Støjberg påpeger at rettigheder og pligter ikke følges ad i den nuværende lov: »For eksempel hvis et lesbisk par får et barn på det offentliges regning, men opgiver faren som ukendt, så skal kommunen betale børnebidraget. «

    SFs Kamal Qureshi kalder DFs forslag for diskrimination og truer med, at en lovændring vil blive indbragt for det nye Klagenævn for Ligebehandling.

    Kilde:
    Politiken, 11.2.2007.

    Læs også:
    Lov om kusntig befrugtning, gældende til og med 2006.
    Lov om kusntig befrugtning, gældende fra og med 2007.

    Kommentarer slået fra
  • Danske folketingspolitikere blander sig nu i portugisisk abort-politik. Kirsten Brosbøl (S) og Helle Sjelle (Kons) har på vegne af »Tværpolitisk Netværk for Seksuel Sundhed« sendt en appel til det portugisiske folk, om at stemme ja til legalisering af abort i Portugal.

    Tværpolitisk Netværk for Seksuel Sundhed består i følge appellen af 24 folketingsmedlemmer. I følge en pressemeddelelse fra de Konservative er initiativtagerne:

    Kirsten Brosbøl (S)
    Helle Sjelle (Kons.)
    Rune Lund (Enh.)
    Steen Gade (SF)
    Gitte Lillelund Bech (V)
    Louise Frevert (DF)
    Lone Dybkjær (RV)

    Kommentarer slået fra