• Politikere vil bevare påskefridage

    Kristeligt Dagblad (7.4.2007): Selv om landets kirker ikke er godt besøgt 2. påskedag, ønsker de mange politikere i folketingets kirkeudvalg at bevare kirkelige helligdage som fridage.

    Hüseyin Arac (S): »Traditionerne skal holdes i hævd. Så længe helligdagene ikke forstyrrer samfundets funktioner, ser jeg ikke nogen grund til at ændre på noget, der fungerer«

    Bente Dahl (kirkeordfører, Rad): »Fridagene er funderet i vores kristne arv, og jeg tror, de flester værner om den måde, vi lever på. Så kan det godt være, at budskabet ikke er ude i alle små hjem, men glæden er. Og glæden funderer sig i budskabet.«

    Jesper Langballe (kirkeordfører, DF): »Antallet af helligdage, og det som de fortæller, hænger sammen. Der er ikke mange danskere, udover præster og teologer, der læser i Bibelen. Derfor er helligdagene den almene kirkedanskers bibel«

    Pernille Vigsø Bagge (kirkeordfører, SF): »Jeg tror, folk tænker på kirken i påsken, selvom de ikke bruger den. Vi har heldigvis en omverden, der gør os opmærksomme på, hvorfor vi holder fri.«

    Kun Enhedslisten er er tilhængere af at ændre på fridagene:

    Jørgen Arbo-Bæhr (kirkeordfører, Enh.): »De kristne må for min skyld selv bestemme, hvornår de holder deres helligdage, men det skal ikke være bestemmende for os andre. Folk skal have bedre mulighed for selv at planlægge deres ferier og fridage, og det kræver, at vi indretter et mere fleksibelt system.«

    Læs også:
    - Forsvarer påskeferien i Vårt Land, Norge (8.4.2007)

    Published on april 8, 2007 · Filed under: Indland, presseklip; Tagged as: , , , , , ,
    No Comments

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.