• Højesteret har kendt Abortmindelunden i Vedersø er ulovlig. Området er udlagt til boliger og erhverv, og Højesteret mener at området i praksis fungerer som offentligt anlæg.

    Læs mere hos: DR Nyheder, Politiken.

    No Comments
  • 180grader (19.6.2007): Under folketingsvalgkampen i 2005 indrykkede Københavns Kommune annoncer i gratisavisen URBAN med opfordring til at stemme på kandidater eller partier, der ønskede et forbud mod røg i det offentlige rum.

    Statsforvaltningen i København har i en kendelse dømt den praksis fuldt lovlig.

    No Comments
  • Den muslimske børnehave Salam på Nørrebro er komet i vælten fordi forældre med tilknytning til Hizb-ut-Tahrir angiveligt fik flertallet i forældrebestyrelsen tidligere i år (2007). Københavns Kommune har overtaget driften af børnehaven. Flere politikere har reageret skarptpå, hvad der er blevet kaldt et ‘kup’, men det afviser pædagogenes fagforening. Hiz-ut-Tahrir bruger dog sagen til at slå til lyd for, at muslimsk identitet i Danmark, er i fare.
    Læs:

    • Hizb ut-Tahrir kupper børnehave, Berlingske, 16.6.2007
    • Hizb ut-Tahrir på rød stue, Berlingske, 16.6.2007
    • »Alle vi forældre er dem, som danskerne vil kalde fanatiske«, Berlingske, 16.6.2007
    • Pædagoger: Hizb-ut-Tahrir uden indflydelse, DR Nyheder, 17.6.2007

    Læs også:

    Sagen her viser, at der eksisterer et parallelsamfund i København, som spiller efter deres helt egne regler. Det skal vi ikke acceptere, for det skader de mange indvandrere, som hver dag står op og passer deres arbejder og i det hele taget prøver at integrere sig i det danske samfund.

    Kulturborgmester Martin Geertsen (V) i Geertsen: Hitb-ut-tahrir-kup uacceptabelt, Berlingske, 16.6.2007

    Jeg er chokeret over at høre, at forældrene har krævet, at drenge og piger ikke må lege med hinanden, og at børnene har skullet klippe nissehuer i stykker, fordi de angiveligt skulle være kristne symboler.

    Mia Falkenberg, familieordfører (DF), i DF chokeret over børnehave-kup, Berlingske, 16.6.2007

    Hizb ut-Tahrir skal ikke drive børnehaver i Danmark med offentligt tilskud. Vi vil gerne fremme mangfoldigheden, men ikke på bekostning af vores demokratiske værdier

    Familieminister Carina Christensen, i Familieminister tager skarp afstand fra fanatiker-børnehaver, Jyllands-Posten, 17.62007

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (14.6.2007): Vatikanet kritiserer Amnesty International for at føre en abort-politik i strid med sit formål.

    Læs også: Abort-strid i Amnesty International

    No Comments
  • DR Nyheder / Kristeligt Dagblad (14.6.2007): Abortmindelunden i Vedersø bliver lukket. Det har ejeren af grunden, Arne Munk, besluttet. Lukningen sker uanset om Højesteret går Arne Munk imod i sagen om planlovgivningen.

    No Comments
  • Berlingske / Kristeligt Dagblad (5.6.2007): Statsminister Anders Fogh Rasmussen gik i sin grundlovstale til angreb på amerikanske kristne. Statsministeren talte blandt andet om religion og demokrati og kom også ind på ligestilling:

    En meget stærk alliance mellem den katolske kirke, højkristelige kredse i USA og de muslimske lande modarbejder brug af kondomer og anden prævention og prædiker seksuel afholdenhed som bedste middel til at forebygge HIV/AIDS og forhindre graviditet

    Det er forstemmende, når fundamentalistisk religiøsitet får lov at blokere for sund fornuft, rationel tænkning og videnskabelig dokumentation

    Fogh udtrykte også mellem linierne støtte til det pres, som afrikanske lande er under for at give adgang til selvbestemt abort:

    Det er helt fundamentalt for fremskridt i Afrika, at kvinderne selv kan bestemme, hvor mange børn, de vil have.

    Derfor skal de have bedre adgang til familieplanlægning, herunder bedre adgang til prævention.

    No Comments
  • ComputerWorld (18.5.2007): I fremtiden kan menighedsrådsvalg foregå på nettet. Kirkeminister Bertel Haarder (V) har sendt et forslag om internetvalg til menighedsråd i høring. Internetvalgene skal være et ekstra tilbud for dem, der ikke vil eller kan dukke op ved stemmeurnene. Første menighedsrådsvalg på nettet skal finde sted i 2008.

    Kirkemininsteren og sognepræst Liselotte Kirkegaard, formand for Menighedsrådenes valgudvalg tror internetvalg vil sikre en højere stemmeprocent til menighedsrådsvalg. Det er dog langt fra sikkert. Jacob Gyldenkærne, ansvarlig for e-valgssystemet Assembly Voting, har tidligere erkendt i Computerworld, at stemmeprocenten kun stiger en smule ved elektroniske valg.

    No Comments
  • Politiken (25.5.2007): Antallet af prostituerede i København vokser, viser en opgørelse fra Københavns Kommunes socialforvaltning.

    No Comments
  • DR Nyheder (24.5.2007): Hvis Claus Hjort Frederiksen (V) var kirkeminister og ikke beskæftigelsesminister, ville han højrefløjspræste, der under deres ordination nægter at give hånd til kvindelige præster.

    Håndtrykket ved ordinationsceremonien er et symbolsk udtryk for fællesskab mellem præsterne.

    No Comments
  • Jyllands-Posten (24.5.2007): Den katolske friskole Sankt Ansgars Skole på Nørrebro indførte i 2004 en kvote på maksimalt 20 pct. ikke-kristne elever i hver klasse. Det er ulovligt, mener Niels Erik Hansen, leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC). Friskolens praksis er ganske vist ikke et udtryk for ‘frådende racisme’, men Niels Erik Hansen mener, at det er en glidebane, hvis private skoler åbenlyst kan overtræde den lovgivning, som også gør, at eksempelvis diskoteker ikke må afvise folk pga. race, etnicitet eller tro.

    »Der er tale om en skole, som er åben for almenheden og får offentligt tilskud, og så er det ulovligt at sætte en kvote op for en bestemt etnisk eller religiøs gruppe,« siger Niels Erik Hansen og fortsætter:

    »Undervisningsministeriet må forklare skolen, hvordan reglerne er. Samfundet accepterer ikke, at en folkeskole kan indføre kvoter på baggrund af etnicitet, så hvorfor skal vi acceptere, at en privatskole gør det? Selv om de forældre, der har fået deres børn ind på skolen, synes, at det er godt med en kvote, så er det ikke rimeligt for dem, der bliver udelukket.«

    Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil ikke udtale sig om skolens praksis, før ministeriets jurister har haft lejlighed til at undersøge sagen nærmere.

    Jyllands-Posten (24.5.2007): I øvrigt er de muslimske forældre glade for kvoteordningen.

    1 Comment