-
Katolsk skole beskyldes for lovovertrædelse
Jyllands-Posten (24.5.2007): Den katolske friskole Sankt Ansgars Skole på Nørrebro indførte i 2004 en kvote på maksimalt 20 pct. ikke-kristne elever i hver klasse. Det er ulovligt, mener Niels Erik Hansen, leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC). Friskolens praksis er ganske vist ikke et udtryk for ‘frådende racisme’, men Niels Erik Hansen mener, at det er en glidebane, hvis private skoler åbenlyst kan overtræde den lovgivning, som også gør, at eksempelvis diskoteker ikke må afvise folk pga. race, etnicitet eller tro.
»Der er tale om en skole, som er åben for almenheden og får offentligt tilskud, og så er det ulovligt at sætte en kvote op for en bestemt etnisk eller religiøs gruppe,« siger Niels Erik Hansen og fortsætter:
»Undervisningsministeriet må forklare skolen, hvordan reglerne er. Samfundet accepterer ikke, at en folkeskole kan indføre kvoter på baggrund af etnicitet, så hvorfor skal vi acceptere, at en privatskole gør det? Selv om de forældre, der har fået deres børn ind på skolen, synes, at det er godt med en kvote, så er det ikke rimeligt for dem, der bliver udelukket.«
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil ikke udtale sig om skolens praksis, før ministeriets jurister har haft lejlighed til at undersøge sagen nærmere.
Jyllands-Posten (24.5.2007): I øvrigt er de muslimske forældre glade for kvoteordningen.
Published on maj 24, 2007 · Filed under: Indland, presseklip; Tagged as: Bertel Haarder, civilsamfund, Folkeskolen, friskoler, presseklip, Venstre
One Response to “Katolsk skole beskyldes for lovovertrædelse”
-
NFR said on maj 24th, 2007 at 02:20
Niels Erik Hansen har åbenbart ikke forstået, at der er forskel på fri- og folkeskoler og at friskoler i sagens natur er oprettet af og for forældre, der af den ene eller anden grund ikke mener at Folkeskolen kan udfylde deres behov, samt at disse forældre udover at betale skat også betaler skolepenge.
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.