• B.T. sætter spot på Ekstra Bladets andel i sex-industrien

    Ekstra Bladets omtale af rufferi-anklagerne mod Anni Fønsby har fået B.T. til at sætte spot på Ekstra Bladets andel i den danske sex-industri. BT anslår den årlige omsætning af annoncer relateret til prostitution til 45 mio. kr. Ekstra Bladet ejes af JP/Politiskens Hus, som også ejer en række netsteder, hvor der reklameres for seksuelle ydelser. Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert forsvarer sig med, at avisen kun bringer annoncer for massageklinikker. I følge B.T. bringer Ekstra Bladet annoncer for Anni Fønsbys bordel Agruppen.

    Politiken, der ligesom Ekstra Bladet er ejet af JP/Politikens Hus – og dermed i et gensidigt økonomisk afhængigsforhold med Ekstra Bladet – skriver til at fagbladet 3F i 2006 undersøgte bladets prostitutionsannoncer. Der viste det sig, at det var ganske nemt at indrykke en annonce for en mindreårig pige.

    Den Blå Avis har også forsøgt sig på markedet for annoncer af seksuel karakter, men trak sig i 2006 ud af den del af annoncemarkedet i forlængelse af Tønder-sagen.

    Kilder:

    • Her er de største sexbagmænd, BT, 21.4.2009
    • Falbert Frikender sig selv, BT, 21.4.2009
    • BT og Ekstra Bladet i sex-slagsmål, Politiken, 21.4.2009
    • Ekstra Bladet bringer sexannoncer for små piger, fagbladet 3F, 27.4.2006
    Published on april 21, 2009 · Filed under: Indland, nyheder; Tagged as: , , ,
    No Comments

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.