-
Tove Videbæk bliver konservativ og mødes med skepsis
en tidligere kristendemokrat Tove Videbæk, har nu meldt sig ind hos de Konservative og opstiller til Europaparlamentsvalget, melder partiets pressetjeneste.
Tove Videbæk meldte sig ud af Kristendemokraterne i begyndelsen af juli og havde på forhånd meldt åbent ud, at hun var interesseret i at blive kandidat til Europa-Parlamentet.
Til Politiken siger Tove Videbæk, at de Konservative har givet hende fuld frihed til at udtale sig om de sager hun brænder for. Det gælder også modtanden mod fri abort og homoseksuelles ret til at adoptere.
Og netop disse emner er årsag til at Tove Videbæk møder skepsis blandt konservative. Henriette Kjær, der er politisk ordfører for de Konservative siger til Politiken, at Tove Videbæk må nedtone abortsnakken.
Tove Videbæk har været folketingsmedlem for kristendemokraterne fra 1998 til 2005 og er i dag regionsrådsmedlem i Region Midtjylland. I 2004 opstillede hun til Europa-Parlamentet for Kristendemokraterne.
Kilder:
- Tove Videbæk skifter til Konservative, Konservative, 3.8.2008
- Videbæk skifter til K, Ritzau, 3.8.2008 – gengivet i Berlingske, Kristeligt Dagblad, DR Nyheder
- Videbæk: K har givet mig fuld frihed, Politiken, 3.8.2008
- K: Videbæk skal være ægte konservativ, Politiken, 3.8.2008
- Tove Videbæk møder skepsis i sit nye parti, Kristeligt Dagblad, 4.8.2008 (jvfr. DR Nyheder)
- K: Videbæk skal nedtone abortsnak, Politiken, 4.8.2008
Published on august 5, 2008 · Filed under: Indland, nyheder; Tagged as: EP2009, Europa-Parlamentet, Konservative, Kristendemokraterne, Tove Videbæk