-
No Comments
Berlingske (20.2.2007): I følge en meningsmåling fra Gallup, ønsker kun 26% af danskerne abortgrænsen udvidet til 18 uger, sådan som eksperter tidligere har foreslået.
Den Konservative sundhedsordfører Helle Sjelle har tidligere kaldt abortmodstand for middelaldermoral, og det vinder åbenbart gehør: I følge meningsmålingen skiller de konservative vælgere sig ud ved at et flertal på 41% ønsker abortgrænsen hævet til 18 uger.
-
No Comments
Justitsministeren og ligestillingsministeren inddrages nu i Rådet for Større Færdselssikkerheds internetkampagne med topløse kvinder. Det sørger Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup og SF´s ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge for.
I følge Berlingske kalder Karen Hækkerup kampagnen for »exceptionelt åndssvag«. Pernille Vigså Bagge har tidligere kritiseret kampagnen.
-
No Comments
Flere danske hospitaler begraver abort-fostre på kirkegårde. Det skriver DR Nyheder.
Begravelserne bliver foretaget fordi hospitalerne oplever flere og flere kvinder der henvender sig, fordi de er mærket af skyld.
-
No Comments
Laila Dåvøy, norsk kristdemokratisk stortingsmedlem og tidligere minister, kritiserer nu Sveriges nye lov om at give udenlandske kvinder fri adgang til abort. Det skriver den norske avis Vårt Land.
Dåvøy kritiserer det svenske forslag fordi den svenske grænse for selvbestemt abort er 18 uger. Dermed vil norske kvinder kunne tage til Sverige og få fjernet barnet.
Også fra danske kristdemokrater lyder der kritik af Göran Hägglunds forslag. Kristendemokaternes næstformand Tove F. Buch skriver i et svar til den svenske organisation Ja till Livet at »gennemføre abort utan prövning må anses for at være imod det kristendemokratiske menneskesyn, at retten til livet er en grundlæggende menneskeret, der gælder for alt menneskeliv fra befrugtning til naturlig død.«
I følge Vårt Land ønsker den danske socialdemokratiske EU-parlamentariker, Britta Thomsen, at indføre fri abort som en menneskeret i en ny EU-traktat.
Samtidig citerer Svenska Dagbladet professor i europæisk ret, Ulf Bernitz, for at det svenske Socialministerium fortolker EU-reglerne forkert. Ulf Bernitz betegner det som »fuldstændigt barokt« at skulle kræve adgang for ydelser, som er ulovlige i andre lande.
Læs også:
Professor i statsrätt sågar socialministerns abortlag (svensk)Opdateret 16.2.2007
-
Kommentarer slået fra
I dag skal 15-18-årige piger have forældres samtykke til en abort. Det vil SFs Kamal Qureshi ændre på. Og han får støtte fra den Radikale Elsebeth Gerner Nielsen og Socialdemokraternes sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen. Kamal Qureshis begrundelse er, at den kriminelle lavalder er 15 år, at pigen derfor også selv bør kunne træffe beslutning om abort.
Venstres medlem af Sundhedsudvalget, Preben Rudiengaard afviser at piger under 18 år er modne til at træffe beslutning om abort alene.
Helle Sjelle (Kons) og Birthe Skaarup (DF) vil ikke afvise forslaget, men vil først tage stilling når der ligger et forslag.
I forvejen giver lovgivningen mulighed for at myndighederne kan bevilge abort til en pige, hvis det antages af forældrene ud af ‘religiøs overbevisning’ vil afvise datterens ønske.
-
Kommentarer slået fra
»Regeringen inviterer i sit Oplæg til Kvalitetsreform de frivillige sociale organisationer til et forpligtende samarbejde med det offentlige sociale system på nogle præmisser, der ligger i modstrid med værdierne i det frivillige arbejde.«
Det skriver sekretariatschef Elisabeth Riber Christensen fra Frivilligt Forum i JP om regeringens Oplæg til Kvalitetsreform.
Som eksempel nævner Elisabeth Riber Christensen at frivillige sociale organisationer i fremtiden »kun kan få offentligt tilskud, hvis de indretter sig med strategisk planlægning, benchmarking, etc. «
Se også:
omtale af bogen Jeg Automaten af Jørgen I. Jensen -
Kommentarer slået fra
Til Politiken siger den nyudnævnte konservative ulandsordfører, Lars Barfoed, at de Konservative på lang sigt ønsker at hæve udviklingsbistanden til mere end du nuværende 0,8% af BNI. Foreløbig er Lars Barfoed dog tilfreds med, at udviklingsbistanden ikke falder til under 0,8% af BNI.
-
Kommentarer slået fra
De Konservative vil ikke være med til at ændre loven om kunstig befrugtning, så lesbiske og enlige mødre selv skal betale for at blive insemineret. Dansk Folkeparti har varslet omkamp om Folketingets beslutning fra juni 2006. Om den beslutning siger familieminister Carina Christensen til Politiken at »nu er der truffet en beslutning, og vi skal operere i den nye kontekst og det nye familiebegreb, der er åbnet op for«.
I samme interview fastholder Carina Christensen dog principielt, at barnet har ret til en mor og en far.
Kilde: Politiken, mandag d. 12.2.2007
-
Kommentarer slået fra
Peter Lodberg, som er formanden for Danske Kirkers Råd, ønsker at Folkekirken i lighed med kirker i andre EU-lande etablerer formel lobby-virksomhed i Bruxelles.
Formålet er i følge Peter Lodberg, at »folkekirken som en del af civilsamfundet vedkender sig sit medansvar for Europas demokratiske udvikling, bl.a. for værdinormer som ligeværdighed mellem kønnene og respekten for menneskerettighederne«. Han ser en sådan lobby-virksomhed som en modsætning til katolske og ortodokse kirkes lobby-virksomhed: »Vi er nødt til at have en lobby, som ved, hvad der foregår, og som kan påvirke politikerne. Ellers risikerer vi protestanter at stå tilbage på perronen, mens de katolske og ortodokse lande kører med diskussionen,«
Kirkeminister Bertel Haarder og formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, afviser idéen.
Kide: Berlingske
-
Kommentarer slået fra
- Kim Christiansen (MF, DF) ønsker en folketingsdebat om ‘politiske prædikener’ (DR)
- Biskop Kjeld Holm mener at Kim Christiansen vil begrænse præsters forkyndelsesfrihed (DR)
