Værdipolitik.dk

Kristeligt Dagblad (7.4.2007): Selv om landets kirker ikke er godt besøgt 2. påskedag, ønsker de mange politikere i folketingets kirkeudvalg at bevare kirkelige helligdage som fridage.

Hüseyin Arac (S): »Traditionerne skal holdes i hævd. Så længe helligdagene ikke forstyrrer samfundets funktioner, ser jeg ikke nogen grund til at ændre på noget, der fungerer«

Bente Dahl (kirkeordfører, Rad): »Fridagene er funderet i vores kristne arv, og jeg tror, de flester værner om den måde, vi lever på. Så kan det godt være, at budskabet ikke er ude i alle små hjem, men glæden er. Og glæden funderer sig i budskabet.«

Jesper Langballe (kirkeordfører, DF): »Antallet af helligdage, og det som de fortæller, hænger sammen. Der er ikke mange danskere, udover præster og teologer, der læser i Bibelen. Derfor er helligdagene den almene kirkedanskers bibel«

Pernille Vigsø Bagge (kirkeordfører, SF): »Jeg tror, folk tænker på kirken i påsken, selvom de ikke bruger den. Vi har heldigvis en omverden, der gør os opmærksomme på, hvorfor vi holder fri.«

Kun Enhedslisten er er tilhængere af at ændre på fridagene:

Jørgen Arbo-Bæhr (kirkeordfører, Enh.): »De kristne må for min skyld selv bestemme, hvornår de holder deres helligdage, men det skal ikke være bestemmende for os andre. Folk skal have bedre mulighed for selv at planlægge deres ferier og fridage, og det kræver, at vi indretter et mere fleksibelt system.«

Læs også:
- Forsvarer påskeferien i Vårt Land, Norge (8.4.2007)

Berlingske (7.4.2007): Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, vil gøre det lettere for kommunerne at undersøge børnefamilier – uden at de først spørger om grønt lys fra børnenes forældre.

Baggrunden er, at ved mistanke om vold mod børn kan en kommune gribe ind, når der er »åbenbar risiko« for børnenes ve og vel. Den formulering vil Mette Frederiksen have ændret til »begrundet formodning«.

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) vil ikke ændre loven, med mindre der foreligger en sag, hvor en kommune bliver juridisk underkendt for at gribe ind.

Formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, beskylder socialministeren for at løbe fra sit ansvar.

Jyllands-Posten (30.3.2007): Professionelle sagsbehandlere sagsbehandlere har for lidt respekt for udviklingshæmmede, og alt for mange beslutninger bliver taget uden om familier, hvor moderen er udviklingshæmmet. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny ph.d.-afhandling af Jytte Faureholm.

NB: Forfatteren til artiklen kan ikke bestemme sig for, om afhandlingen er fra Danmarks Pædagogiske Universitet eller Syddansk Universitet.

Etisk Råd anbefaler at den nuværende grænse for provokeret abort fastholdes på 12 uger. Det fremgår af rådets udtalelse om sagen. Blandt rådets argumenter er:

• Det nuværende system i forbindelse med provokerede aborter fungerer generelt problemløst.
• Tilfælde af medfødte sygdomme og handicap er sjældne i forhold til det samlede antal provokerede aborter i Danmark.
• En udvidelse af tidsrummet for fri adgang til provokeret abort kan bidrage til, at der samlet set udføres flere aborter end i dag.
• Provokeret abort kan bliv mere accepteret hvis abortgrænsen udvides.
• For det sundhedsfaglige personale kan det være en ekstra belastning at udføre sene provokerede aborter.
• En forlængelse af abortgrænsen, vil udvide muligheden for fosterdiagnostik og risikovurdering.
• Elementer af usikkerhed i forbindelse med beslutning om provokeret abort kan alligevel ikke helt undgås ved en udvidelse af abortgrænsen.

Læs også:
- Grænsen skal gå ved 12 uger, i Berlingske (23.3.2007).
- Eksperter vil hæve grænsen for abort
- Abort-grænse ligger fast
- Gallup: Danskerne forsvarer abortgrænsen

Kristeligt Dagblad (23.3.2007): En bred vifte af kirkeordførere i Folketinget støtter Kirkeministeriets udkast til en ny dåbsanordning. Blandt støtterne er:

- Karen J. Klint (Soc.). Mener desuden, at dåben bør følges op af en samtale med præsten, uden at det bliver en troseksamen.
- Charlotte Dyremose (Kons.): Hæfter sig ved at anordningen er udarbejdet af en særlig arbejdsgruppe af biskopper og fremtrædende teologer, og at politikere generelt ikke skal blande sig i kirkens indre anliggender.
- Jørgen Arbo-Bæhr (Enh.)

Socialdemokraternes leder, Heller Thorning-Schmidt, sagde i et interview på Radio Rosa, at »homoseksuelle skal kunne vies i Folkekirken på lige vilkår med heteroseksuelle«. Præster skal dog ikke tvinges til at foretage ‘vielserne’.

Kristeligt Dagblad (21.3.2007): Kirkeministeriet med kirkeminister Bertel Haarder (V) i spidsen, har sendt et udkast til en ny dåbsanordning til høring. I følge udkastet skal præster fremover have pligt til at døbe enhver borger, der bor i sognet.

Læs også:
- Demokrati sætter præg på dåben i folkekirken, i Kristeligt Dagblad, 21.3.2007
- Rektor emeritus Niels Thomsen: Bestemmelse om ubetinget dåbspligt er uantagelig, i Kristeligt Dagblad, 21.3.2007

Kristeligt Dagblad (15.3.2007): Forbundskansler Angela Merkel præsenterer på EU’s 50-års-fødselsdag i denne uge et forslag, der skal få den strandede forfatning på ret køl. Men erklæringen må ikke indeholde et ord om kristendom, Gud eller religion. Det mener 11 ud af 14 danske EU-parlamentarikere.

Modstanderne af at nævne kristendommen i EU-forfatningen er:

Britta Thomsen (S): »Jeg vil kæmpe til det sidste mod, at religion og kristendom nævnes i en forfatning«

Anders Samuelsen (Rad.): »Der er et pres for at skrive de kristne værdier ind i forfatningen, og det er helt forkert, for på den måde giver vi kristendommen forrang i forhold til andre måder at tænke på – såvel religiøse som politiske. Det er en værdiafvejning, jeg ikke bryder mig om.«

Karin Riis Jørgensen (V): »Forud for næste uges møde i Berlin holder katolske biskopper en to dage lang konference, der har til formål at lægge pres på stats- og regeringscheferne og få kristendommen ind i forfatningen. Men sådan bør det ikke gå.«

Følgende danske EU-parlamentarikere har ikke underskrevet erklæringen:

Mogens Camre (DF)

Søren Søndergaard (Folkebægelsen mod EU)

Margrethe Auken (SF): »Jeg er ikke uenig i erklæringen, men den er overflødig. … Jeg er sikker på, at Gud og kristendom ikke bliver skrevet ind i forfatningen, for det er der rigtigt mange lande, som ikke vil have.«

Læs også:
Erik Bjerarger: Politikerne bakker op om historisk falskneri, Leder i Kristeligt Dagblad, 16.3.2007
Kai Sørlander: Politikere lider af historieløshed, i Kristeligt Dagblad, 17.3.2007

Regeringen vil nu lempe på det lovforslag (L93), der indfører krav om danskprøve til alle, der vil ægtefællesammenføres eller have adgang som religiøs forkynder. Lempelsen betyder, at religiøse forkyndere (men ikke personer, der blot søger om familiesammenføring med ægtefælle) først skal bestå danskprøven senest ½ år efter ankomsten.

Ændringsforslaget kommer efter pres fra kirkelige organisationer og fra integrationsministerens partifæller i Venstre.

Den radikale udlændingeordfører, Morten Østergaard, kritiserer, at lempelsen kun gælder religiøse forkyndere.

Læs også:
JP (13.3.2007): Lempelse af sprogkrav til imamer og præster
DR Online (13.3.2007) : Minister lemper sprogkrav til præster og imamer

Integrationsministeriets tænketank om integration har udgivet en rapport om værdier og normer blandt indvandrere og danskere.

Links
Omtale på Integrationsministeriets netsted
Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport
Værdier og normer blandt udlændinge og danskere

Nyhedsartikler om emner:
JP (12.3.2007): Grænser for fremmed kultur
Berlingske (12.3.2007): Regler for danske værdier
DR Nyheder (12.3.2007): Integrationen går langsomt fremad
TV2 Nyheder: Nydanske normer undersøges
TV2 Nyheder: Unge indvandrere mere religiøse
Politiken: Indvandrere er mere tolerante end danskere
JP: Hvilshøj: Kvindesyn bremser integration

Debat om emnet
Ydmyghed: Det totalitære demokratur