Værdipolitik.dk

Et flertal (S, SF, Enh.) i Københavns Borgerrepræsentation vil straffe hovedstadens friskoller økonomisk, hvis de ikke optager børn med indvandrerbaggrund, skriver Berlingske (4.9.2009).På Christiansborg er uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (Kons.) positiv overfor en forsøgsordning. Det afviser både Venstres undervisningsminister Bertel Haarder – der opfordrer de københavnske politikere til at »tale pænt« til friskolerne (Berlingske, 4.9.2009) – og uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen, der kalder afvisningen »hjerteblod« og advarer mod udhulning af hele princippet bag friskoleordningen (Kristeligt Dagblad, 4.9.2009). Også de Radikales Marianne Jelved, afviser et forsøg med henvisning til forældrenes grundlovssikrede ret til at lave frie skoler  (180Grader, 4.9.2009).

Hos Danmarks Privatskoleforening understreger formand Knud Ernst, at friskolerne tager socialt ansvar. Han finder det svært provokerende, at politikerne vil placere aben for en mislykket kommunal integrationsproces på friskolerne (Berlingske, 4.9.2009).

Læs også:

• Friskoleprojekt er en fiasko, Berlingske, 4.9.2009

Konservativ Ungdom har taget det usædvanlige skridt at advare vælgerne mod at stemme på en konservativ kandidat. Det drejer sig om den tidligere kristendemokrat Tove Videbæk, som spås gode chancer for at erobre det andet konservative mandat.

I stedet skal vælgerne stemme på en anden konservativ kandidat, Mette Abildgaard, er meldingen fra KU-formand Rune Kristensen.

»Der er sådan set ikke noget galt med Tove Videbæk, men jeg er meget mere på linje med Mette Abildgaard. Det er ikke fordi, jeg tvivler på, hvad Tove Videbæk mener om det indre marked. Det er mere, hvad hun mener om Indre Mission,« siger Rune Kristensen, i følge Kristeligt Dagblad.

Tove Videbæk selv tager angrebet med ro: »Det er unge mennesker, og de skal jo have lov til at til gøre det, som de mener fremmer deres kandidats chancer. Jeg synes bare det er fint, at de gør, hvad de kan for deres kandidat,« siger Tove Videbæk til P3Nyheder.

Læs også:

• Konservative strides om Tove Videbæk, Kristeligt Dagblad, 6.6.2009

(opdateres)

Dee fem somaliske pirater, som besætningen på det danske skib Absalon tog til fange i januar, er begejstrede for deres straf, skriver JP og Politiken.

Piraterne er havnet i et hollandsk fængsel, hvor der er god mad, mulighed for at spille fodbold og se fjernsyn, og hvor toilettet i øvrigt er fantastisk. Forholdene er så gode, at en af de somalisk pirater i følge sin advokat »elsker Holland«.

Den somaliske pirat, som har udtalt sig, kan komme i betragtning til opholdstilladelse efter udståelse af sin eventuelle straf, og piraten har tænkt sig at sende bud efter sin kone og børn så snart han er løsladt.

Forsvarsminister Søren Gade i følge JP: »Sagen fra Holland viser, at det ikke nødvendigvis afskrækker piraterne at afsone i vores del af verden. Det viser med al tydelighed, at det er bedre med en domstol og rettergang i f.eks. Kenya, hvis det skal virke præventivt,«

Kilder:

• Pirater vil ikke hjem, JP, 21.5.2009
• Dansker-pirater vil ikke hjem igen, Politiken, 20.5.2009

Københavns Kommune »har ikke en tradition for at tænke i ikke-diskriminationsbaner i forhold til mennesker med handikap«. Det mener Maria Ventegodt Liisberg, ph.d. kandidat ved Institut for Menneskerettigheder, efter at have læst kommunens Borgerrådgivers årsrapport om sagsbehandlingen i forvaltningerne.

Blandt eksemplerne på diskriminering er:

• En borger, som havde oplyst, at lukkede rum forstærker hans angst. Alligevel insisterede sagsbehandleren på at lukke døren under mødet. Det resulterede i et angstanfald.
• En mand gjorde opmærksom på, at han på grund af en psykisk lidelse ikke åbner sine breve. Alligevel sender jobcenteret breve med indkaldelser til møder og advarsler om, at hvis han udebliver fra møderne, så ryger kontanthjælpen. Til sidst bliver kontanthjælpen inddraget – fordi manden ikke møder op.

Kilde:

• Forsker: Københavns Kommune diskriminerer, Politiken, 20.5.2009

Venstres nyvalgte næstformand, Kristian Jensen, vil sætte fokus på det personlige ansvar, skriver Berlingske.

VK-regeringen har tidligere,  med svingende held, forsøgt at slå et slag for det personlige ansvar, så i Kristian Jensens sprogbrug bliver det »opgør med forbrugermentaliteten«.

Hovedbudskabet er, at når skatten sættes ned, er der også grænser for, hvad samfundet kan tage af beslutninger på borgernes vegne.

Kristian Jensen beklager, at diskussionen om det »personlige ansvar ofte ender i en diskussion om, hvorvidt det så betyder, at samfundet ikke skal tage sig af de svageste« og bedyrer samtidig, at når det gælder »grundværdier som sundhed, socialvæsen og uddannelse synes han ikke, at der skal laves nogle forandringer«

Citater:

Jeg tror på, at en af de ting, som vi skal gøre som borgerlig/liberal regering er at bremse den vækst, der er i, at det offentlige blander sig i mere og mere.

»En af de ting, som jeg godt kunne tænke mig, at vi tog et opgør med, er den forbugermentalitet, som også er kommet. Nemlig at når danskerne har betalt så høj en skat, som de nu har, så siger de, at de også har krav på at trække på det offentlige. Og så føler de ikke længere noget ansvar for, hvordan samfundet egentlig udvikler sig. De betaler deres skat, og derefter er det ikke deres ansvar, hvordan tingene udvikler sig.«

»Et andet eksempel er hvis der er nogle, der er ensomme, så er der en tendens til at sige, at det er ikke mit problem, det må det offentlige tage sig af. På den måde har vi lagt det personlige ansvar fra os.«

Kilder:

• »Danskerne er kloge nok til at træffe deres egne valg«, Berlingske, 21.5.2009
• V-kronprins: Ned med skatten – op med ansvaret, Berlingske, 21.5.2009

Læs også:

• S: Champagne-Danmark bør tage ansvar, Politiken, 22.5.2009

Interessen for frivilligt socialt arbejder er næsten halveret på 5 år, skriver Kristeligt Dagblad. En undersøgelse viser, at 11 % af danskerne i dag udfører frivilligt socialt arbejde mod 20 % for fem år siden. En af de organisationer, der mærker udviklingen er Kirkens Korshær. Her mener Poul Struve Nielsen, at der er mange flere, som skal spille golf og tager ud at rejse i stedet for at engagere sig i medmennesker og i samfundet.

En undersøgelse fra 2005 viste, at der blandt dem, som engagerer sig i frivilligt arbejde i en eller anden form, er der dog en klar overvægt af kirkegængere.

Kilder:

• Interessen for frivilligt arbejde svigter, Kristeligt Dagblad, 11.4.2009
• Kirkegængere udfører mest frivilligt socialt arbejde, Kristeligt Dagblad, 11.4.2009

Den muslimske verden så Obama som et symbol på retfærdighed. Men det varede kun, indtil han skulle bestå den første test: konflikten i Gaza ved årets begyndelse. Samtidig tror hver 10. amerikaner, at Obama er muslim.

Kilder:

• Muslimer vil ikke høre på Obama (debatindlæg), Kristeligt Dagblad, 3.4.2009
• Hver 10. amerikaner tror Obama er muslim, Kristeligt Dagblad, 3.4.2009

Lolland-Falsters Folketidende (18.3.3009): I landsbyen Østofte på Lolland har man gennem årtier drevet et svømmebad med frivillig arbejdskraft. Men det er måske snart slut, for der mangler folk til både bestyrelsen og til den praktiske drift.

Der er måske flere tilfælde af flerkoneri i muslimske kredse i Danmark end det er kendt. Det antydes i  en ny rapport om muslimske kvinders liv i Danmark. Rapporten konkluderer også at muslimske studerende, der søger at frigøre sig fra religiøse krav, bliver mobbet af ortodokse muslimer.

I en kommentar siger ligestillingsminister Karen Jespersen (V): »Det er overraskende, at den sociale kontrol af selv de stærke, målrettede og bevidste muslimske kvinder er så massiv. Der er f.eks. fortsat en bred accept af, at man skal være jomfru, indtil man bliver gift, og at man skal giftes med en muslimsk mand. Den sociale kontrol giver kvinden færre muligheder end hendes brødre eller de jævnaldrende drenge.«

Kilder:

• Flerkoneri mere udbredt end kendt, Ritzau 21.3.2009 (se JP, Berlingske)
• Religiøs mobning af muslimske piger, JP, 21.3.2009
• Muslimske kvinder kontrollerer hinanden, Ritzau / Berlingske, 21.3.2009

Pædagogernes fagforening, BUPL, mener, at Israel er for hård i deres jagt efter terrorister i Gaza. Derfor vil fagforeningen nu officielt tage afstand fra Israels ageren og deltage i demonstrationer mod Israels offensiv. Det minder om 70′erne, påpeger ekspert.

Læs: 180Grader, JP Århus.