-
No Comments
DR Nyheder (1.10.2010) / Kristeligt Dagblad (2.10.2010): Betydeligt færre kvinder anmelder i dag blotteri, berøringer og andre blufærdighedskrænkelser. Eksperter tror ikke, at faldet skyldes, at mænd opfører sig bedre, men at især yngre kvinder finder sig i at blive befamlet.
-
No Comments
Berlingske / DR Nyheder (5.8.2010): Danske børn er kun halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre var i deres barndom, og markant mindre end deres forældre da de var fem til 12 år.
Aftenposten (4.8.2010): I Norge oplever Turistforeningen stor tilstrømning af unge medlemmer.
-
No Comments
Dagen (27.11.2008) / fpn.dk (2.12.2008): Indstillingen til prostitution har ændret sig blandt unge i Norden. En voksende gruppe unge anser det for i orden at sælge eller købe sex. Forklaringen er, at piger og drenge forbruger pornografi i store mængder, blandt andet via internet, reklamer og musikvideoer. Det viser en undersøgelse fra 2007, som blev diskuteret på en konference arrangeret af Nordisk Ministerråd.
-
No Comments
Forældre skal kunne hæfte for op til 5.000 kr hvis deres hjemmeboende børn under 18 år begår hærværk. Sådan lyder flertalsanbefalingen i en delbetænkning fra regeringens kommission vedrørende ungdomskomskriminalitet (også Ungdomskommissionen).
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) skriver i en kommentar til kommissionens anbefaling, at han lægger stor vægt på at »forældre tilskyndes til at påtage sig et aktivt ansvar for, at deres børn ikke begår kriminalitet som for eksempel deltagelse i hærværk«.
Forslaget skal nu i høring så der kan fremsættes lovforslag i løbet af efteråret.
Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, Eva Smith, påpeger dog at en sådan erstatning dækkes af familiens ansvarsforsikring, og dermed forsvinder den opdragende effekt. Men det kommer an på, omder er tale om en bøde eller et erstatningskrav, siger konsulent i Forsikringsoplysningen Christian Skødt: »Hvis det ender med at være udformet som en slags bøde, så dækker forsikringen ikke. Men hvis det er et objektivt erstatningsansvar, så er det rigtigt, at børn indtil 14 år er dækket af familiens ansvarsforsikring, selv om de har begået en forsætlig skade«
Kilder:
- Presseudtalelse om ungdomskommissionens delbetænkning om forældreansvar, pressemeddelelse, Justitsministeriet, 15.9.2008
- Forældre skal punge ud for hærværks-børn, Politiken, 15.9.2008
- Forældre skal bøde for børns hærværk, JP, 15.9.2008
- Forældre kan forsikre sig fra erstatning, Politiken, 16.9.2008
Læs også: - Presseudtalelse om ungdomskommissionens delbetænkning om forældreansvar, pressemeddelelse, Justitsministeriet, 15.9.2008
