• Hvis Socialdemokraterne og SF får regeringsmagten efter et valg, vil er blive nedsat en kommission, der skal udarbejde en »moderne forfatning for folkekirken,« siger Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint, som mener at det er ikke holdbart, at staten påtager sig ansvaret som arbejdsgiver og er chef for folkekirkens økonomi.

    SFs kirkeorfører, Pernille Vigsø Bagge, vil »arbejde hen imod, at kirkeministerposten bliver overflødiggjort ad åre og erstattet af en religionsministerpost«.

    Kilder

    Læs også
    • Hver anden folketingskandidat vil adskille kirke og stat, Kristeligt Dagblad, 08.09.2011
    • S: Staten skal ikke betale præsters løn, JP, 09.09.2011
    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (9.3.2011): Fra Indre Mission til biskopper og studerende får Birthe Rønn Hornbech ros for frisind og rummelighed som kirkeminister.

    Kristeligt Dagblad (9.3.2011): En af de sager, som den nye kirkeminister Per Stig Møller skal tage stilling til, er vielser af homoseksuelle par i Folkekirken.

    No Comments
  • Interessen for frivilligt socialt arbejder er næsten halveret på 5 år, skriver Kristeligt Dagblad. En undersøgelse viser, at 11 % af danskerne i dag udfører frivilligt socialt arbejde mod 20 % for fem år siden. En af de organisationer, der mærker udviklingen er Kirkens Korshær. Her mener Poul Struve Nielsen, at der er mange flere, som skal spille golf og tager ud at rejse i stedet for at engagere sig i medmennesker og i samfundet.

    En undersøgelse fra 2005 viste, at der blandt dem, som engagerer sig i frivilligt arbejde i en eller anden form, er der dog en klar overvægt af kirkegængere.

    Kilder:

    No Comments
  • Den omstridte menighed Faderhuset er på randen af konkurs, skriver Nyhedsavisen, som har gennemgået nye regnskaber fra fire af Faderhusets selskaber.

    I løbet af sidste år har menigheden oparbejdet et underskud på mindst seks millioner kroner, kapitalen er tømt i flere selskaber i strid med loven og Faderhuset har gældsat sig selv for millioner i dyre lån. Eneste selskab, der stadig har penge på kistebunden er Human A/S, som ejer Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset tidligere lå.

    Kilde:

    Lignende artikler: Politiken, DR Nyheder, JP.

    No Comments
  • Kristne skal ikke bruge deres tro politisk uden at tage hensyn til Bibelens sandheder. For dermed bliver troen til en ideologi og mister sin uafhængighed. Det siger 80 teologisk konservative kristne ledere i USA, som har lavet et nyt manifest under navnet »An Evangelical Manifesto«.

    Dokumenter:

    Læs også:

    No Comments
  • Ti københavnske folkekirker er på vej til at blive lukket, skriver DR Nyheder (23.3.2008). Tirsdag efter påske fremlægger Københavns Stiftsråd sin endelige anbefaling til kirkeminister Birthe Rønn Hornbech om, hvilke kirker der skal lukkes.

    Baggrunden for lukningerne er

    • at befolkningstallet i København er faldet kraftigt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor de fleste af kirkerne blev bygget (ca. 750.000 mod ca. 500.000 i dag)
    • at en mindre andel af Københavns indbyggere er medlemmer af Folkekirken
    • at færre bruger Folkekirken

    Dermed må nogle kirker lukke af økonomiske hensyn. Alternativet er en højere kirkeskat.

    Kirkerne på listen bliver formentlig Blågårds Kirke (Blågårdens Sogn), Absalons Kirke, Gethsemane Kirke, Bavnehøj Kirke (Enghave Sogn), Ansgar Kirke, Sankt Pauls Kirke, Sankt Andreas Kirke, Fredens Kirke (Fredens og Nazaret Sogn), Luther Kirke, Samuels Kirke og Brorsons Kirke, hvis Blågårds Kirke bliver bevaret.

    Ejerskab
    Flere af kirkerne ligger i et sogn med flere kirker (fx. Blågårds Kirke, Bavnehøj Kirke og Fredens Kirke), bliver ikke brugt som almindelige sognekirker (fx. Brorsons Kirke), eller er en af to kirker, der bruges på skift af den samme menighed (Fredens Kirke).

    I følge Kristeligt Dagblad (11.7.2007) har der været uklarhed om ejerforholdene for kirkerne, der står til lukning. Men Kirkefondet – en organisation, der blev stiftet i 1890 for at hjælpe med at bygge kirker, opbygge menighedsliv og ansætte præster i Københavns nye kvarterer – ejer formentlig mange af kirkerne.

    Fremtidig brug
    Juridisk set er der ingen grænser for, hvad en lukket dansk kirke kan bruges til, og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech vil ikke indføre nogle begrænsninger, skriver DR Nyheder (23.3.2008). Generalsekretæren for Kirkefondet, Kaj Bollmann, er enig med kirkeministeren, men Kirkefondet har ingen planer om at sælge til en moske så længe der er kristne menigheder i kø for at bruge de lukkede kirker. Konkret har den serbiske og den russisk ortodokse menighed udtrykt interesser for at leje sig ind og i Fredens og Nazaret Sogn forhandler man om at udleje Fredens Kirke til en stor migrantmenighed.

    Det ventes dog at et par af de lukningstruede kirker bliver sat til salg. Ifølge Kaj Bollmann er både et filmselskab, en café og et forlag varme på at flytte ind i en af de københavnske kirker. Desuden har Center for Idræt og Arkitektur under Kunstakademiets Arkitektskole planer om at invitere til en arkitektkonkurrence om Gethsemane Kirke under overskriften Ny brug af kirker.

    Folkelig opbakning
    Meningsmålinger har vist, at danskerne er åbne overfor at kirkerne finder en anden anvendelse, men der er samtidig stor modstand mod at omdanne dem til moskeer. I Storkøbenhavn accepterer 28% at en kirke omdannes til moske, hvilket er dobbelt så mange som i resten af landet. Stadig flere danskere viser forståelse for kirkelukninger, men forståelsen for, at en kirke fortsat skal bruges til et kirkeligt formål, er ikke tilsvarende vokset.

    Kilder:

    Læs også:

    • Lukker fem kirker om ugen, DR Nyheder, 23.3.2008
    No Comments
  • Pave Benedikt XVI vil rehabilitere Martin Luther, skriver Times Online (6.3.2008). Paven vil senere på året argumentere for, at Luther ikke ønskede at splitte kirken, men blot gjorde op med korruption.

    Læs også:

    • That Martin Luther? He wasn’t so bad, says Pope, Times Online, 6.3.2008
    • Paven: – Martin Luther var en ålreit fyr, DagenMagazinet, 7.3.2008
    No Comments