Værdipolitik.dk

Med kun syv dages høringsfrist føler landets fri-og privatskoler, at 150 års tradition for skolefrihed er ved at blive kørt helt over af undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), skriver DR Nyheder. I et nyt lovforslag vil regeringen gøre en del af tilskuddet til de frie skoler afhængigt af, at de optager flere tosprogede elever og desuden underviser de pågældende i bestemte fag.

I Dansk Friskoleforening er man dels oprørt over den korte høringsfrist, dels at der lægges op til et brud med dansk friskoletradition i og med at friskolerne pålægges samme tests som i Folkeskolen.

Begge regeringens potentielle støttepartier Liberal Alliance og Kristendemokraterne er skeptiske. Det samme gælder hos Socialdemokraterne og SF, hvor Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagge kritiserer, at forslaget er et opgør med den decentrale skolestruktur. Så sent som i september 2009 foreslog Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagges partifæller i Københavns Borgerrepræsentation, dog at straffe friskoler, der ikke optager børn med indvandrerbaggrund.

Kilder

• Friskoler i oprør mod regeringen, DR Nyheder, 7.4.2011

Links

• Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., Høringsportalen, 30.3.2011
• Lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Friskoleloven), Lovbekendtgørelse nr. 755 af 24/06/2010

Fakta

• Der afsættes en pulje på 20 mio kr årligt, som tages fra friskolernes tilskud.
• Puljen fordeles til styrkelse af undervisningen i kristendom, dansk sprog og dansk historie på de skoler, der dokumenterer en tilvækst af tosprogede elever. Friskolerne, der modtager det særlige tilskud, skal dog samtidig have mindre end 25 pct. af denne elevgruppe. Det vil sige at ‘etniske’ friskoler ikke kan få tilskud til styrkelsen af den pågældende undervisning.
• Lovforslaget blev sendt i høring den 30. marts med frist for høringssvar d. 6. april.
• Christine Antorini udtalte i februar 2011, at Socialdemokraterne vil »øge friskolernes sociale ansvar, for eksempel ved at indføre to takster: Lidt lavere takst for elever til den almene undervisning, og lidt højere takst til elever der har brug for specialundervisning, tosprogsundervisning med videre.« (Kristeligt Dagblad, 16.2.2011)

Læs også

• Lovforslag rammer især religiøse friskoler, Kristeligt Dagblad, 8.4.2011

I 30 år har elever og lærere på folkeskolen Houlkærskolen i VIborg bedt Fadervor til morgensamlingerne. Det skal dog være slut nu, hvis det står til Humanistisk Samfund.

»Det er overgreb på små børn, at de bliver presset til at gå med i noget, som ikke har noget som helst med deres livssyn at gøre. Bøn er en religiøs handling, som ikke har noget som helst med undervisning at gøre,« siger ambassadør for Humanistisk Samfund Erik Bartram i følge Viborg Folkeblad.

Skoleinspektør Ole Birch er overrasket over sagen: »Det er korrekt, at vi beder morgenbøn i forbindelse med morgensamlingen. Det har vi gjort, i de 30 år skolen har eksisteret. Men det er ikke et udtryk for en bestemt holdning, skolen har. Det er nok nærmere en tradition, vi ikke har reflekteret særlig meget over,« siger han. Ole Birch har ikke fået henvendelser fra forældre om sagen, og i de 16 år han har været på skolen, har ingen bedt deres børn fritaget fra morgensamlingen – heller ikke forældrene til de 126 børn med anden etnisk baggrund som for tiden er elever på skolen.

Humanistisk Samfund skal ikke regne med hjælp fra Undervisningsminister Bertel Haarder. »Det er op til en lokal beslutning at træffe afgørelse om, hvordan man finder det mest hensigtsmæssigt at indrette sig på området«, skriver han i et svar til foreningen. Samme holdning har de Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved og DFs Martin Henriksen.

Hos Socialdemokraterne er uddannelsesordfører Christine Antorini i følge DR Nyheder til gengæld mere åben for at gribe ind: »Det at bede en bøn er en religiøs handling, og religiøse handlinger hører kirkerne til og ikke folkeskolerne,« siger Antorini, som sidestiller bøn og forkyndelse.

Læs også: JP, Kristeligt Dagblad, 180Grader.

Opdateret (6.1.2009): En mor har meldt sig med en klage, skriver Berlingske og DR Nyheder. Dermed er antallet af utilfredse forældre efter alt at dømme oppe på to.