Værdipolitik.dk

Kristeligt Dagblad (1.11.2007): To forskere, der begge har beskæftiget sig med politik og religion, mener at danskerne er skeptiske overfor præster i politik.

Læs også:

• Kirken og Folketinget, Kristeligt Dagblad, 1.11.2007

Kristeligt Dagblad (30.10.2007): Ny Alliance har ingen formuleret kirkepolitik og meget tyder på, at det manglende programpunkt kan forklares med politisk uenighed blandt flere af partiets spidskandidater.

Naser Khader er kendt for at ville afskaffe folkeskolens kristendomsundervisning, bryde forbindelsen mellem kirke og stat og fjerne personregistreringen fra kirken og flytte den over i det offentlige.

Gitte Seeberg har derimod rødder i de konservative med deres forsvar for Folkekirken og Lars Kolind er kendt for sit stærke kirkelige engagement.

Det står dog fast at Ny Alliance er meget liberale, når det gælder etik.

Kristeligt Dagblad (26.10.2007): En række sognepræster arbejder på at gøre asylpolitik til et tema i valgkampen.

Jyllands-Posten (22.10.2007): Danske politikere fra begge sider af Folketingssalen kommer ikke til at savne Jaroslaw Kaczynski som polsk ministerpræsident.

Dansk Folkepartis Søren Espersen har været glad for tvillingerne Jaroslaw og Lech Kaczynskis stærke holdning til EU, men mener de har været »skrupskøre«, når det gælder homoseksuelles rettigheder og i religiøst-katolske spørgsmål, og han finder derfor, at valgresultatet er godt for både Polen og EU.

Også Enhedslistens Rune Lund er glad for Jaroslaw Kaczynskis valgnederlag. »Sådan en abort-hader og konservativ, forstokket politiker kommer jeg ikke til at savne. Jeg har tænkt, at det var forfærdeligt, at et så stort land i Europa har haft en så reaktionær politiker,« siger Rune Lund.

Regeringen ønsker ikke at forny bevillingerne til foreningen Sex & Samfunds telefonrådgivning Sexlinien og netstedet Abortnet.dk, skriver Politiken (8.10.2007). Tiltagene har været finansieret af en treårig aborthandlingsplan, der udløber til årsskiftet, og er afhængig af statslige bevillinger.

Den konservative sundhedsordfører, Helle Sjelle, vil – i lighed med Socialdemokraterne og de Radikale – forny bevillingerne, skriver Politiken (22.10.2007). Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, vil dog ikke love flere penge. Hun beskylder indirekte Helle Sjelle for at drive politisk plat på sagen.

Sveriges Radio har for første gang bragt en ateistisk morgenandagt, skriver Dagen (21.10.2007). Det var forbundet for landsforeningen Humanisterne, Christer Sturmark, der brugte anledningen til at fortælle, at Gud ikke findes.

I Danmark ønsker formanden for Ateistisk Selskab, Jesper Vind, også en radioandagt. Og det er redaktør for trosstoffet hos Danmarks Radio, Bjørg Tulinius, i følge Kristeligt Dagblad (23.10.2007) positiv overfor.

»Søndagsgudstjenesten er forbeholdt kirken, men allerede i dag bruger vi jo en del af de skæve helligdage til transmissioner fra eksempelvis den jødiske synagoge eller en muslimsk moské. Og derfor kan det sagtens tænkes, at også ateisterne kan få mulighed for at præsentere deres ”tro” på sådan en skæv helligdag,« siger Bjørg Tulinius.

epn.dk (19.10.2007): Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, som har undersøgt de 13-17-åriges økonomi, og konkluderer, at teenagerne er gode til at spare op.

Jyllands-Posten (19.10.2007): Københavnske kommunalpolitikere vil gerne have indflydelse på, hvad lukningstruede sognekirker skal bruges til.

Læs også:

• Lukningstruede kirker som børnehaver?, DR København, 19.10.2007

Kristeligt Dagblad (19.10.2007): Ifølge forskere er kontrollen inden for det offentlige de seneste år vokset som en rullende snebold, uden at nogen for alvor har diskuteret, om de enorme mængder penge og arbejdstimer, kontrollen koster, kunne anvendes klogere.

Kristeligt Dagblad (18.10.2007): Folkekirken har brug for en ny præsteuddannelse. Det mener biskoppen i Roskilde Stift, Jan Lindhardt, som har Syddansk Universitet i tankerne.

Jan Lindhardt siger, at biskopperne allerede for ti år siden sendte en føler ud til Syddansk Universitet. De var positive, men det nåede aldrig at udfolde sig, fordi præstemanglen ikke viste sig at være så akut, som biskopperne troede.