• PETs afsløring af de formodede mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard, som var ophavsmand til en af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger får nu Dansk Folkeparti (DF) og Ny Alliance (NA) til at foreslå blasfemiparagraffen i straffelovens §140 afskaffet.

    »Jeg mener ikke, at vi i år 2008 har brug for en paragraf, der beskytter Gud. Hvis Dansk Folkeparti vil være med til det, kan vi sammen komme med et beslutningsforslag, der foreslår at afskaffe blasfemiparagraffen,« siger Naser Khader til Ritzau.

    Dansk Folkeparti fremsatte i 2006 forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen (2006-07 – L88), men kun DF og Charlotte Fischer (RV) stemte for. Og Pia Kjærsgaard vil gerne være med til fremsætte forslaget igen.

    SF undlod at stemme, da DFs forslag kom til afstemning d. 15. maj 2007, men nu har partiet skiftet holdning. »Vi er klar til at afskaffe blasfemiparagraffen én gang for alle. Tiden er løbet fra paragraffen, og sagens alvor kræver, at vi sammen værner om ytringsfriheden,« lyder det fra SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge.

    Kilder:

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (20.12.2007): Meget tyder på at et flertal uden om regeringen og Dansk Folkeparti vil give homoseksuelle ret til adoption.

    Det radikale folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl har tidligere sammen med venstrefløjen fremsat forslag om at give registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn (B61,2005-06, B6, 2004-05, 2. samling).

    Nu vil Ny Alliance stemme for forslaget, og det vil enkelte medlemmer af regeringspartierne formentlig også.

    Charlotte Dyremose (Kons), Karsten Lauritzen (V), Sophie Løhde (V) og løsgængeren Pia Christmas-Møller overvejer at stemme for. De to grønlandske folketingsmedlemmer støtter ligeledes forslaget, mens de to færøske folketingsmedlemmer vil undlade at stemme.

    No Comments
  • Jydske Vestkysten (4.11.2007): Ny Alliances Inge-Lene Ebdrup vil give lesbiske med’mødre’ ret til ‘fædre’orlov.

    En lesbisk partner til en mor har ingen juridisk anerkendelse som forælder fra fødslen og må vente 5-6 måneder på at adoptere barnet.

    Inge-Lene Ebdrup mener at lovændringen er en naturlig konsekvens af, at lesbiske har fået ret til kunstig befrugtning.

    Dermed stiller hun sig på linie med Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten.

    No Comments
  • Selv om Ny Alliance ikke har nogen formuleret kirkepolitik, kommer partiet nu med et kirkepolitisk udspil.

    Til Kristeligt Dagblad (3.11.2007) siger Naser Khader – der som muslim ikke er medlem af Folkekirken – at Folkekirkens medlemmer skal vælge biskopperne direkte, og at biskopperne skal ansættes for en begrænset periode.

    Overfor Kristeligt Dagblad (3.11.2007) kritiserer SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, Ny Alliances forslag for at være poppet. Hun mener at politikerne skal Få danskere til at interessere sig for valgene til menighedsrådene, fremfor at udhule rådenes betydning.

    No Comments
  • Berlingske (3.10.2007): Et stigende antal enlige kvinder lader sig inseminere, siden det fra 1. januar har været tilladt for læger at inseminere enlige og lesbiske.

    Det var forventet, at lesbiske ville løbe fertilitetsklinikkerne på dørene, men i stedet er det selvstændige kvinde, som bliver insemineret.

    Loven (L151), der tillod inseminering af enlige og lesbiske blev vedtaget af et flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, S, Enhedslisten og 9 Venstrefolk: Jens Rohde (udtrådt), Gitte Lillelund Bech, Flemming Damgaard Larsen, Irene Simonsen, Tina Nedergaard, Hans Andersen, Inge-Lene Ebdrup (nu Ny Alliance), Michael Aastrup Jensen og Ellen Trane Nørby.

    Læs også:

    • Travle karrierekvinder får børnene uden mænd, Berlingske, 3.10.2007
    • »Jeg vil hellere have Thomas alene end slet ikke at have ham«, Berlingske, 3.10.2007
    No Comments
  • Byrådspolitikere fra Allerød Kommune holdt budgetseminar på Oslo-båden, som endte i en regulær druk-tur for det offentliges regning

    Læs mere:

    • Byråd på druktur for at finde besparelser, 180Grader, 11.9.2007
    • Kommunal overfestabe: Ok med skattebetalt druk, 180Grader, 11.9.2007
    • SFs byrådsmedlem: »Vi kunne også have lejet en herregård«, Jyllands-Posten, 11.9.2007
    • Allerød-borgmester: Jeg er ikke deres mor, Jyllands-Posten, 11.9.2007
    • V-top om lokalpolitiker på druktur: Ikke vores ansvar, Berlingske, 11.9.2007
    No Comments
  • Metroxpress (13.7.2007): Hvis Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen efter næste valg, vil der sandsynligvis være flertal for at give lesbiske ret til ‘fædre’orlov.

    Det radikale Venstre (Simon Emil Ammitzbøl og Lone Dybkjær) fremsatte sidste år beslutningsforslag (2006-07, B11) om at ‘ligestilling af forældrepar af samme køn’. Forslaget blev ikke vedtaget. Venstre, Konservative og DF stemte imod, mens Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de Radikale selv stemte for (se afstemningsresultat her).

    No Comments
  • DR Nyheder (17.7.2007): Karin Riis Jørgensen, MEP (V), vil gøre det strafbart at være kunde hos en prostitueret, der er offer for menneskehandel. En lignende lovgivning findes i Finland.

    SF’s ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, er uenig i forslaget fordi det efter hendes mening vil være en blåstempling af ‘almindelig’ prostitution.

    No Comments
  • DR Nyheder (24.5.2007): Der tegner sig et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti imod at give enlige adoptivforældre ret til at få forhøjet børnetilskud.

    Beslutningsforslaget (2006-07 – B 74) er stillet af SF.

    No Comments
  • En række politikere vil forbyde tidlig DNA-test af fostre. Det drejer sig om:

    • Mette Frederiksen, familieordfører (S)
    • Birthe Skaarup (DF)
    • Per Clausen (Enhedslisten)

    Følgende afviser et forbud:

    • Kamal Qureshi, sundhedsordfører (SF)
    • Charlotte Fischer (Radikale), der mener, »at der er brug for en åben holdningsdebat, inden man skrider til lovgivning.«

    Sundhedsmninister Lars Løkke Rasmussen (V) vil se tiden an.

    Kilder

    No Comments