• Regeringen ønsker ikke at forny bevillingerne til foreningen Sex & Samfunds telefonrådgivning Sexlinien og netstedet Abortnet.dk, skriver Politiken (8.10.2007). Tiltagene har været finansieret af en treårig aborthandlingsplan, der udløber til årsskiftet, og er afhængig af statslige bevillinger.

    Den konservative sundhedsordfører, Helle Sjelle, vil – i lighed med Socialdemokraterne og de Radikale – forny bevillingerne, skriver Politiken (22.10.2007). Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, vil dog ikke love flere penge. Hun beskylder indirekte Helle Sjelle for at drive politisk plat på sagen.

    No Comments
  • Berlingske (3.10.2007): Et stigende antal enlige kvinder lader sig inseminere, siden det fra 1. januar har været tilladt for læger at inseminere enlige og lesbiske.

    Det var forventet, at lesbiske ville løbe fertilitetsklinikkerne på dørene, men i stedet er det selvstændige kvinde, som bliver insemineret.

    Loven (L151), der tillod inseminering af enlige og lesbiske blev vedtaget af et flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, S, Enhedslisten og 9 Venstrefolk: Jens Rohde (udtrådt), Gitte Lillelund Bech, Flemming Damgaard Larsen, Irene Simonsen, Tina Nedergaard, Hans Andersen, Inge-Lene Ebdrup (nu Ny Alliance), Michael Aastrup Jensen og Ellen Trane Nørby.

    Læs også:

    • Travle karrierekvinder får børnene uden mænd, Berlingske, 3.10.2007
    • »Jeg vil hellere have Thomas alene end slet ikke at have ham«, Berlingske, 3.10.2007
    No Comments
  • Politiken (17.8.2007): Familieminister Carina Christensen (Kons) vil ikke støtte et Radikalt beslutningsforslag (2006-07, B11) om at ligestille ‘forældrepar’ af samme køn. Det får Lone Dybkjær til at beskylde ministeren for at fastholde homoseksuelle i et ‘andenrangsforhold’. Lone Dybkjær kalder det ’ærgerligt’ og ’diskriminerende’, at Carina Christensen ikke kan favne et lidt mere broget familiebillede.

    »Hun lever kun op til at være minister for en fuldstændig klassisk familie. Til nød måske en enlig mor med børn«, siger Lone Dybkjær til Politiken.

    Læs også:

    • Radikale: Total ligestilling for homoseksuelle par, Værdipolitik.dk, 6.2.2007
    Kommentarer slået fra
  • Metroxpress (13.7.2007): Hvis Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen efter næste valg, vil der sandsynligvis være flertal for at give lesbiske ret til ‘fædre’orlov.

    Det radikale Venstre (Simon Emil Ammitzbøl og Lone Dybkjær) fremsatte sidste år beslutningsforslag (2006-07, B11) om at ‘ligestilling af forældrepar af samme køn’. Forslaget blev ikke vedtaget. Venstre, Konservative og DF stemte imod, mens Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og de Radikale selv stemte for (se afstemningsresultat her).

    No Comments
  • DR Nyheder (9.7.2007): Radikal Ungdom og Venstres Ungdom foreslår nu at flerkoneri tillades i Danmark.

    Rolf Liljegren, socialordfører for Venstres Ungdom, og Asser Gregersen, retsordfører for Radikal Ungdom begrunder forslaget med, at staten ikke skal blande sig i privatlivet.

    Læs også:
    RU: Flere ægtefæller bør være tilladt i Politiken, 11.7.2007

    No Comments
  • Politiken (25.6.2007): Det Radikale medlem af Borgerrepræsentationen, Manu Sareen, kritiserer lukningen af børnehaven Salam på Nørrebro. Han mener, at Hizb-ut-Tahrir, er de eneste, der profiterer af lukningen.

    Københavns Kommune har opgivet at finde en ny ledelse og har lukket børnehaven. Og vil Hizb-ut-Tahrir utvivlsomt bruge som bevis på, at de har ret, når de kalder demokrati for hykleri.

    »Vi giver dem argumenterne for det. Vi opfordrer minoriteterne til at bruge de demokratiske kanaler. Når de gør det, og vi ikke kan lide resultatet, så lukker vi stedet. Det bekræftiger dem i den antagelse, at demokratiet er hyklerisk« siger Manu Sareen til Politiken og fortsætter:

    »Vi skulle hellere have holdt fast og inisteret på dialog – også med dem, der ikke vil i dialog med os. Demokrati er også at høre på de ting, vi ikke kan lide. Man viser, at man holder fast i sine værdier netop ved at holde fast i dem«

    No Comments
  • En række politikere vil forbyde tidlig DNA-test af fostre. Det drejer sig om:

    • Mette Frederiksen, familieordfører (S)
    • Birthe Skaarup (DF)
    • Per Clausen (Enhedslisten)

    Følgende afviser et forbud:

    • Kamal Qureshi, sundhedsordfører (SF)
    • Charlotte Fischer (Radikale), der mener, »at der er brug for en åben holdningsdebat, inden man skrider til lovgivning.«

    Sundhedsmninister Lars Løkke Rasmussen (V) vil se tiden an.

    Kilder

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (7.4.2007): Selv om landets kirker ikke er godt besøgt 2. påskedag, ønsker de mange politikere i folketingets kirkeudvalg at bevare kirkelige helligdage som fridage.

    Hüseyin Arac (S): »Traditionerne skal holdes i hævd. Så længe helligdagene ikke forstyrrer samfundets funktioner, ser jeg ikke nogen grund til at ændre på noget, der fungerer«

    Bente Dahl (kirkeordfører, Rad): »Fridagene er funderet i vores kristne arv, og jeg tror, de flester værner om den måde, vi lever på. Så kan det godt være, at budskabet ikke er ude i alle små hjem, men glæden er. Og glæden funderer sig i budskabet.«

    Jesper Langballe (kirkeordfører, DF): »Antallet af helligdage, og det som de fortæller, hænger sammen. Der er ikke mange danskere, udover præster og teologer, der læser i Bibelen. Derfor er helligdagene den almene kirkedanskers bibel«

    Pernille Vigsø Bagge (kirkeordfører, SF): »Jeg tror, folk tænker på kirken i påsken, selvom de ikke bruger den. Vi har heldigvis en omverden, der gør os opmærksomme på, hvorfor vi holder fri.«

    Kun Enhedslisten er er tilhængere af at ændre på fridagene:

    Jørgen Arbo-Bæhr (kirkeordfører, Enh.): »De kristne må for min skyld selv bestemme, hvornår de holder deres helligdage, men det skal ikke være bestemmende for os andre. Folk skal have bedre mulighed for selv at planlægge deres ferier og fridage, og det kræver, at vi indretter et mere fleksibelt system.«

    Læs også:
    - Forsvarer påskeferien i Vårt Land, Norge (8.4.2007)

    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (15.3.2007): Forbundskansler Angela Merkel præsenterer på EU’s 50-års-fødselsdag i denne uge et forslag, der skal få den strandede forfatning på ret køl. Men erklæringen må ikke indeholde et ord om kristendom, Gud eller religion. Det mener 11 ud af 14 danske EU-parlamentarikere.

    Modstanderne af at nævne kristendommen i EU-forfatningen er:

    Britta Thomsen (S): »Jeg vil kæmpe til det sidste mod, at religion og kristendom nævnes i en forfatning«

    Anders Samuelsen (Rad.): »Der er et pres for at skrive de kristne værdier ind i forfatningen, og det er helt forkert, for på den måde giver vi kristendommen forrang i forhold til andre måder at tænke på – såvel religiøse som politiske. Det er en værdiafvejning, jeg ikke bryder mig om.«

    Karin Riis Jørgensen (V): »Forud for næste uges møde i Berlin holder katolske biskopper en to dage lang konference, der har til formål at lægge pres på stats- og regeringscheferne og få kristendommen ind i forfatningen. Men sådan bør det ikke gå.«

    Følgende danske EU-parlamentarikere har ikke underskrevet erklæringen:

    Mogens Camre (DF)

    Søren Søndergaard (Folkebægelsen mod EU)

    Margrethe Auken (SF): »Jeg er ikke uenig i erklæringen, men den er overflødig. … Jeg er sikker på, at Gud og kristendom ikke bliver skrevet ind i forfatningen, for det er der rigtigt mange lande, som ikke vil have.«

    Læs også:
    Erik Bjerarger: Politikerne bakker op om historisk falskneri, Leder i Kristeligt Dagblad, 16.3.2007
    Kai Sørlander: Politikere lider af historieløshed, i Kristeligt Dagblad, 17.3.2007

    No Comments
  • Regeringen vil nu lempe på det lovforslag (L93), der indfører krav om danskprøve til alle, der vil ægtefællesammenføres eller have adgang som religiøs forkynder. Lempelsen betyder, at religiøse forkyndere (men ikke personer, der blot søger om familiesammenføring med ægtefælle) først skal bestå danskprøven senest ½ år efter ankomsten.

    Ændringsforslaget kommer efter pres fra kirkelige organisationer og fra integrationsministerens partifæller i Venstre.

    Den radikale udlændingeordfører, Morten Østergaard, kritiserer, at lempelsen kun gælder religiøse forkyndere.

    Læs også:
    JP (13.3.2007): Lempelse af sprogkrav til imamer og præster
    DR Online (13.3.2007) : Minister lemper sprogkrav til præster og imamer

    No Comments