• Europarådets medlemsstater bør afkriminalisere abort og sikre kvinder ret til lovlige og ‘sikre’ aborter.

    Det mener Europarådets parlamentariske forsamling, der i sidste uge vedtog en resolution med opfordringen.

    Resolutionen blev vedtaget med 102 stemmer for og 69 imod, mens 14 medlemmer afstod fra at stemme. Ingen danskere stemte imod resolutione. Pernille Frahm (SF), Mogens Jensen (S), Morten Messerschmidt (DF) og Morten Østergaard (Rad.) stemte for, mens Michael Aastrup Jensen (V) og Gitte Seeberg (Uafh.) ikke deltog i afstemningen.

    Til Lifenews.com bemærker Pat Buckley fra British Society for the Protection of Unborn Children, at det er første gang, at et internationalt dokument fremhæver provokeret abort som en rettighed.

    Dokumenter:

    Læs også:

    • Council of Europe member states should guarantee ‘right to access to a safe and legal abortion’, says PACE, pressemeddelelse fra PACE, 16.4.2008
    • Council of Europe Approves Resolution Asking Nations to Legalize Abortion, Lifenews.com, 16.4.2008
    No Comments
  • Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts blev fra flere sider benyttet som anledning til på ny at sætte fokus på debatten om forbud mod sexkøb.

    Sverige har kriminaliseret sexkøb, og om få måneder vedtager det norske Storting at forbyde køb af sex. Kvindeorganisationer frygter, at Danmark dermed bliver Nordens ‘Red Light District’:

    Det er en af årsagerne til at 8. marts initiativet har lanceret kampagnen Tag Stilling Mand i tiden op til 8. marts. Organisationerne bag kampagnen mener at køb af sex bør forbydes i Danmark:

    • Kronik: Forbyd sexkøb og kriminaliser kunderne, Jyllands-Posten, 2.1.2008
    • Mandlige kändisser siger nej til købesex, Politiken, 27.2.2008
    • Tidligere prostitueret: Forbud mod sexkøb er nødvendigt, Politiken, 7.3.2008

    I Sexualpolitisk Forum er man ikke overraskende uenig. En del prostituerede og alfonser føler deres lukrative forretning truet og er gået til modangreb, blandt andet ved at lancere netstedet sexarbejde.dk:

    • Sexarbejdere går til modangreb på Kvindesamfund, 180Grader, 5.3.2008
    • Prostituerede kræver anerkendelse, Berlingske, 5.3.2008
    • »Vi er ikke ofre. Vi er kvinder«, Berlingske, 6.3.2008
    • Prostituerede raser over bedrevidende feminister, Nyhedavisen, 7.3.2008
    • Prostitueret – stakkel eller selvstændig?, Jyllands-Posten, 8.3.2008

    De prostituerede får delvist stætte at Institut for Menneskerettigheder, hvor Birgitte Kofod Olsen mener, at man bør »fastholde respekten for, at der jo også er noget, der hedder selvbestemmelsesret og retten til frit at vælge erhverv«:

    Politiske reaktioner

    Prostitution blev afkriminaliseret i 1999 (1998-99 – L 43) efter forslag fra regeringen Nyrup IV. Kun Dansk Folkeparti, Konservative, Kristendemokraterne, Tove Fergo (V) og Christian Mejdahl (V) stemte imod.

    Siden har prostitution har ikke for alvor været i fokus i Folketinget. Der har været noget fokus på:

    Forbud mod køb af sex har været foreslået af Kristeligt Folkeparti i 2003 (2002-03 – L 132). Kun Kristeligt Folkeparti og 3 socialdemokratiske folketingsmedlemmer (Jytte Andersen, Ritt Bjerregaard, og Mette Frederiksen) stemte for, mens SF ikke tog stilling.

    Fortalerne for at forbude køb af sex findes især hos de Radikale og på venstrefløjen, men i følge en hurtig undersøgelse foretaget af Værdipolitik.dk, støtter ingen af disse partier forslaget. På den anden side af folketingssalen overvejer Dansk Folkeparti at støtte et forbud.

    Læs også

    • Dansk Kvindesamfund: Prostitution er køb af et andet menneske – 180Grader: Hvorfor det?, 180Grader, 29.2.2008
    • Ekspert: Prostitution er et fattigdomsproblem, Politiken, 4.3.2008
    • Leder: Sexkøb ikke o.k., Kristeligt Dagblad, 8.3.2008

    (opdateres)

    No Comments
  • Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentog tirsdag sin modvilje mod religion i det offentlige rum:

    »Jeg har samtidig den opfattelse, at det ville være ønskeligt med mindre religion i det offentlige rum. Jeg tror, at det ville tjene mange gode formål i det danske samfund, hvis det offentlige rum var befriet for religiøse manifestationer«

    Udtalelsen faldt i forbindelse med debatten om Asmaa Abdol-Hamid (Enhedslisten), der som førstesuppleant for Johanne Schmidt-Nielsen (MF) kan blive den første muslimske kvinde med slår, der går på Folketingets stalerstol. Dansk Folkeparti har protesteret kraftigt og truet med at udvandre, hvis den situation opstår, men den holdning deler Anders Fogh ikke.

    Kilder:

    • Fogh: Mindre offentlig religion, tak!, Jyllands-Posten, 26.2.2008
    • Fogh er klar til tørklæde på talerstolen, Politiken, 26.2.2008
    • Fogh forsvarer Asmaa, DR Nyheder, 26.2.2008
    No Comments
  • PETs afsløring af de formodede mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard, som var ophavsmand til en af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger får nu Dansk Folkeparti (DF) og Ny Alliance (NA) til at foreslå blasfemiparagraffen i straffelovens §140 afskaffet.

    »Jeg mener ikke, at vi i år 2008 har brug for en paragraf, der beskytter Gud. Hvis Dansk Folkeparti vil være med til det, kan vi sammen komme med et beslutningsforslag, der foreslår at afskaffe blasfemiparagraffen,« siger Naser Khader til Ritzau.

    Dansk Folkeparti fremsatte i 2006 forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen (2006-07 – L88), men kun DF og Charlotte Fischer (RV) stemte for. Og Pia Kjærsgaard vil gerne være med til fremsætte forslaget igen.

    SF undlod at stemme, da DFs forslag kom til afstemning d. 15. maj 2007, men nu har partiet skiftet holdning. »Vi er klar til at afskaffe blasfemiparagraffen én gang for alle. Tiden er løbet fra paragraffen, og sagens alvor kræver, at vi sammen værner om ytringsfriheden,« lyder det fra SF’s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge.

    Kilder:

    No Comments
  • Friskoleloven skal ændres, så det forbydes at oprette friskoler til indvandrerbørn. Det siger Københavns socialdemokratiske integrationsborgmester, Jakob Hougaard til Berlingske (27.11.2007):

    »Det er problematisk, at man kan oprette friskoler, hvis primære målgruppe er indvandrere. Og det er et problem, at vi i Danmark har så massiv offentlig støtte til en skoleform, som er så uhensigtsmæssig i forhold til integrationen. Jeg mener ikke, at man skal kunne oprette friskoler, der har indvandrerbørn som primær målgruppe«

    »Det kan godt være, at friskolerne klarer sig fint fagligt, men integration handler jo om, at indvandrere og danske børn lærer af hinanden og har hinanden som kammerater.«

    Jakob Hougaards melding falder i følge DR Nyheder (27.11.2007) i god jord hos Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen.

    Overfor Kristeligt Dagblad (27.11.2007) betegner undervisningsminister Bertel Haarder (V) Jakob Hougaards forslag en glidebane på vejen mod at afskaffe borgernes frihed til at vælge:

    »De frie skoler giver os jo den fordel, at de har lov til at gå andre veje. Det kan vi andre jo så enten blive inspireret af, eller vi kan sige, at det vil vi i hvert fald ikke efterligne.

    Men selve det at den frihed er der, er et meget vigtigt og grundfæstet led i dansk demokrati, som er hundrede år gammelt, det giver os nemlig folkestyre og ikke politikerstyre,« siger Bertel Haarder.

    Læs også:

    • Skarp kritik af forslag om at forbyde etniske friskoler, Berlingske, 27.11.2007
    • Friskolebørn skal ind i folkeskolernes fritidsordning, Berlingske, 27.11.2007
    No Comments
  • Kristeligt Dagblad (12.11.2007): Kun Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har en klar og konsekvent politik, når det kommer til etiske spørgsmål som aktiv dødshjælp og organdonation. Socialdemokraterne, Ny Alliance og Radikale Venstre har en ambition om at have en fælles etik, men med mulighed for at blive fritstillet. I de øvrige partier stilles folketingsmedlemmerne ofte frit i etiske spørgsmål.

    Professor Erik Albæk fved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ole Thyssen, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København, mener begge at det er en dårlig strategi fordi etiske spørgsmål er vigtige for vælgerne og kan flytte stemmer.

    No Comments
  • Jyllands-Posten (22.10.2007): Danske politikere fra begge sider af Folketingssalen kommer ikke til at savne Jaroslaw Kaczynski som polsk ministerpræsident.

    Dansk Folkepartis Søren Espersen har været glad for tvillingerne Jaroslaw og Lech Kaczynskis stærke holdning til EU, men mener de har været »skrupskøre«, når det gælder homoseksuelles rettigheder og i religiøst-katolske spørgsmål, og han finder derfor, at valgresultatet er godt for både Polen og EU.

    Også Enhedslistens Rune Lund er glad for Jaroslaw Kaczynskis valgnederlag. »Sådan en abort-hader og konservativ, forstokket politiker kommer jeg ikke til at savne. Jeg har tænkt, at det var forfærdeligt, at et så stort land i Europa har haft en så reaktionær politiker,« siger Rune Lund.

    No Comments
  • DR Nyheder (16.10.2007): Dansk Folkepartis uddannelsesordfører mener, at faget kristendom skal være et selvstændigt obligatorisk fag på læreruddannelsen.

    Sidste år var Dansk Folkeparti med til at gennemføre ændringer i læreruddannelsen, hvor faget Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab blev indført som et fag alle lærerstuderende skal have.

    No Comments
  • Kreationisme og intelligent design kan blive en trussel mod demokratiet og menneskerettighederne, og mod udviklingen af vores samfund.

    Sådan lyder et udsnit af påstandene i resolution 1580 (2007), som Europarådets parlamentariske forsamling vedtog torsdag d. 4. oktober.

    I følge Kristeligt Dagblad (6.10.2007) var resolutionen et kompromisforslag, men det forhindrede altså ikke ovenstående påstand i at blive vedtaget.

    Fra Danmark stemte Morten Messerschmidt (DF) og Hanne Severinsen (V) for, mens resten af de danske delegater var fraværende.

    Læs mere:

    • Europarådet: Intelligent Design er en trussel mod demokrati og folkesundhed, Værdipolitik.dk, 24.6.2007
    • Kontroversiel rapport om intelligent design kommer op igen, Værdipolitik.dk, 21.9.2007
    • Europarådet siger nej til kreationisme, Kristeligt Dagblad, 6.10.2007
    • The dangers of creationism in education, Resolution 1580 (2007)
    • Council of Europe states must ‘firmly oppose’ the teaching of creationism as a scientific discipline, say parliamentarians, pressemeddelelse fra Europarådets parlamentariske forsamling, 4.10.2007.
    • Overblik med ændringsforslag, afstemningsresultater mm.
    No Comments
  • Berlingske (3.10.2007): Et stigende antal enlige kvinder lader sig inseminere, siden det fra 1. januar har været tilladt for læger at inseminere enlige og lesbiske.

    Det var forventet, at lesbiske ville løbe fertilitetsklinikkerne på dørene, men i stedet er det selvstændige kvinde, som bliver insemineret.

    Loven (L151), der tillod inseminering af enlige og lesbiske blev vedtaget af et flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, S, Enhedslisten og 9 Venstrefolk: Jens Rohde (udtrådt), Gitte Lillelund Bech, Flemming Damgaard Larsen, Irene Simonsen, Tina Nedergaard, Hans Andersen, Inge-Lene Ebdrup (nu Ny Alliance), Michael Aastrup Jensen og Ellen Trane Nørby.

    Læs også:

    • Travle karrierekvinder får børnene uden mænd, Berlingske, 3.10.2007
    • »Jeg vil hellere have Thomas alene end slet ikke at have ham«, Berlingske, 3.10.2007
    No Comments